Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
23º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Forside
Din By
Foreninger
Aktivitets- og kulturhuse
Om Vodder Sogn
Lokalavisen

Vodder vil gerne bevare skolen for de små elever

SKOLEDEBAT: Lille Valdemar på to måneder var med sin mor, Maybrith Johannsen, til Lokalrådets borgermøde om Vodder Skoles fremtid i aftes.
Han har to ældre søskende på skolen.

– Men han kommer nok ikke til at gå der, erkender hans mor.
Hun og de næsten 100 menneskern der var mødt op til borgermødet, har lige hørt skolebestyrelsesformand Helene Gads opfordring til at komme med alle gode argumenter for at bevare Vodder Skole. Argumenterne skal bruges i det høringssvar, som skolen vil aflevere.

I salen er de fleste enige om, at det er en skam at lukke Vodder skole, men den skal ikke bevares for enhver pris. De fleste vil gerne have skolen ført videre, gerne i et samarbejde med Skærbæk Skole, så de små elever kan blive i Vodder. Og så kunne de små elever fra Skærbæk måske køres til Vodder.

Peter Jensen, der er næstformand i skolebestyrelsen, ville gerne bevare skolen, men erkendte, at der var for få elever.
Han vil gerne arbejde for et samarbejde mellem Vodder og Skærbæk Skoler.
– Men det bliver nok ikke nemt. Vi synes ikke, der er langt til Skærbæk, men i Skærbæk synes de, der er langt herud, sagde han.

Ikke alle mente, at man skulle bevare skolen for enhver pris.
Søren Ole Clausen, der har gået på Vodder Skole og nu går i overbygningen i Skærbæk Skole, var en af dem, der var kritisk overfor sin gamle skole.
– Hvis man kommer på den store skole, får man en større omgangskreds, og der er mere spændende undervisning på den store skole, og vi elever fra Vodder og Døstrup var sakket lidt bagud i forhold til eleverne fra Skærbæk, sagde han.

Mange forældre fremhævede nærhed, et trygt miljø og lærere, der havde øje for hvert enkelt barn som en stor kvalitet ved skolen, og ønskede derfor skolen bevaret.

Indleder ved mødet var Steffen Damsgård fra Landdistrikternes fællesråd.
og han kaldte det en massakre, politikerne lige nu har gang i med skolelukninger landet over.
Ved mødet stod spørgsmålene i kø: Hvad sker der med Vodder, hvis skolen lukkes, hvad sker der med idrætsforeningen og vil folk overhovedet bo i Vodder?
Svarene fik de ikke i aftes.

Skolen
Der er syv elever i Vodder, der skal begynde i børnehaveklassen i 2011. Tønder Kommune vil lukke skolen i 2011.
Friskole
På mødet fik forældrene et spørgeskema, hvor de blandt andet blev spurgt, om de ville være med til at oprette en friskole i Vodder.
 



1





Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: