Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
23º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede

DcH Vejen til DM i Frederikssund

DcH Vejen har i år deltagere med til DcH’s DM, der afholdes den 25.-26. september i Frederikssund, og har man lyst til at følge vore deltagere afholdes konkurrencen på adressen: Pedersholm, Roskildevej 161, 3600 Frederikssund. DcH Vejen stiller med 3 sikre deltagere til DM.

I IPO deltager Jan Grønvall med schæferen Tai – Jan Grønvall deltog også i DM 2010 som blev afholdt af DcH Vejen.

I Agility deltager Rikke Lyth og Klaus Osterhoff.

Derudover er der mulighed for at DcH Vejen også får en deltager med i Lydighed. I DcH’s lydighedsprogram er der mulighed for at Morten Christiansen deltager i C-klassen, men hans deltagelse afhænger desværre af andres resultater.

På billedet set fra venstre står: Morten Christiansen, Rikke Lyth, Jan Grønvall og Klaus Osterhoff

Under DM konkurreres indenfor agility, IPO og lydighed i forskellige klasser.

Agility er en hundesport, som er blevet meget populær, både som konkurrence og for sjov. Agility kommer af det engelske ord agile, som betyder rask, kvik, hurtig, smidig. Agility går ud på at hunden så hurtigt som muligt og med så få fejl som muligt gennemløber en bane med forskellige forhindringer. Hunden skal bl.a. krybe gennem tunneller, balancere på planker, springe over forhindringer af forskellig højde og længde, løbe igennem en slalom, balancere på en vippe mv. Under DM vil der blive konkurreret i klasserne Lille, Mellem og Stor.

IPO står for Internationale Prüfungsordning og er udarbejdet af FCI, som er den internationale sammenslutning af Kennelklubber. Programmet består af 3 grupper: Gruppe A: Spor, Gruppe B: Lydighed, og Gruppe C: Beskyttelsesarbejde.

DcH's lydighedskonkurrenceprogram er delt op i 4 klasser med øvelser af forskellig sværhedsgrad. For alle klasserne gælder, at der er masser af spændende ting at arbejde med for hund og fører. Nogle øvelser kræver kun få ganges indlæring, før hunden kan dem, andre kræver intens tankevirksomhed hos hunden, og der kan gå lang tid, før øvelserne er i orden. Men så meget gladere er både du selv og hunden, når det lykkes.

Der konkurreres i flg. klasser: C-klassen: som er for nye hunde og hundeførere, B-klassen: som er begynderklassen for trænede hunde og hundeførere, A-klassen: som er for trænede hunde og hundeførere og E-klassen: som er den højeste klasse for elitehunde og hundeførere.

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til:

DcH Vejens formand: Maja Mølholm Larsen, tlf. 28 78 17 11.

Læs mere på: www.dchdm.dk



0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: