Rens Efterskole afslutter sønderjysk projekt
BYLDERUP BOV: De har været på besøg i Marsken, i Tønder og Flensborg, lavet malerier med inspiration fra Emil Noltes kunst og afprøvet ringridning i trillebører.Den sisdte uge har stået i det sønderjyske tegn for eleverne på Rens Efterskole. Grethe Momsen, der er underviser på skolen og har været leder af det sønderjyske projekt, forklarer, at deT er obligatorisk, at elever på Rens Efterskole skal stifte beskendtskab med sønderjysk identitet.
Hvor det tidligere var elever fra området, der gik på efterskolen, er der idag mange elever, der kommer langvejs fra. Både fra København, Århus og Odense, forklarer Grethe Momsen.
- De kender ikke til Sønderjylland, siger hun.
Selv beskriver hun sig som en ægte lokalpatriot, som elsker sin hjemegn.
- Mit hjerte bløder for Sønderjylland.
Fredag var der afslutning på det sønderjyske projekt, og her blev der holdt fernisering på de ekspressionistiske malerier, som eleverne har malet i løbet af ugen. Der skulle også "rides ringridning" i trillebører, og som belønning blev der serveret rugbrødslagkage.
For ugen bød også på sønderjyske retter. Torsdag fik eleverne for eksempel det gammeldags festmåltid okstesteg med hvidkål, og fredag skulle de have ringridderpølse.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis









