Beatles har indtaget Koldinghus
Beatles: Udstillingen hedder »The Beatles Forever«, og det tog musiker og tv-vært Nicolaj Koppel afsæt i, da han i går holdt sin åbningstale på Koldinghus, som frem til den 27. februar har »The fab Four« på plakaten.– Vil The Beatles nu også holde for altid? Det kan være svært at bedømme med kunst, som er så tæt på vores egen samtid. Men svaret er ja. Beatles er ikke ringere end alt andet, vi kalder stor kunst. De var både de dygtigste og de mest populære indenfor deres felt, og det er ikke tit, man kan sige det, lød det blandt andet fra Nikolaj Koppel.
Efter hans vurdering kan man spore The Beatles i 99 procent af al den musik, der er skabt indenfor rock og pop i de fyrre år, der er gået, siden gruppen gik på pension.
På Koldinghus kan man opleve både historien om The Beatles, deres indflydelse og en stor samtidsudstilling fuld af effekter fra både kendte og ukendte danskere. I løbet af udstillingsperioden vil der være mange forskellige arrangementer, så man skal holde øje med programmet på www.koldinghus.dk
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis














