Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Eleverne på Hejnsvig Skole er glade for, at deres skole er reddet fra lukning.
Billede
Billede
Billede

Stor glæde blandt borgerne i Hejnsvig: Byen beholder sin skole



Annonce
0



HEJNSVIG: Efter måneder i usikkerhed kunne man i Hejnsvig ånde lettet op, da budgetforliget onsdag formiddag blev offentliggjort. Godt nok mister byen på et tidspunkt sit plejecenter.

Men skolen forbliver urørt fra 0.klasse til 9.klasse.

Jv.dk har onsdag eftermiddag været på besøg i Hejnsvig for at høre, hvad borgerne siger til det.

Klik videre og se reaktionerne.


- Vi er rigtig glade for, at vi får lov til at blive ved med at gå i skole her. Det er rart, at skolen er i byen, siger Kamilla Eg Madsen (til venstre)

- Vi har talt meget om det, og var bange for, at byen ville blive helt nedlagt og at der ikke var nogen, der gad bo her mere, siger Emma Vinding Olesen.

Begge piger går i 5. klasse og fik den glade nyhed om skolens bevarelse af deres klasselærer, der tilmed gav flødeboller.


 - Det har reddet vores by, at skolen bliver bevaret. Det ville dø ellers. Folk vil jo ikke flytte hertil, men det kan de godt nu. Nu mangler vi så bare nogle flere byggegrunde. Der er kun fem tilbage i byen, siger Kaja Rechnagel, der gik med i protestmarchen for nogle uger siden.


 - Vi havde frygtet det værste, så det er vi meget glade for. Jeg kunne heller ikke se det fornuftige i at lukke skolen, når den nu er så stor med så mange elever. Vi har selv bygget hus her i byen for to år siden, og det havde vi ikke gjort, hvis ikke der havde været en skole. Jeg ville ikke være tryg ved at sende mine børn med en bus i skole allerede, når de blev otte år. Det betyder også meget for børnene, at de har deres kammerater i nærheden og at de kender hinanden alle sammen, siger Lars Lund, der har en søn i 1.klasse og en der skal starte i skole til næste år.


- Det kan ikke være bedre, at vi får lov til at beholde skolen, hvor jeg selv har to børn. Hvis ikke der er en skole her i byen, så er her ingen by, fordi ingen vil flytte hertil. Det betyder noget, at alle kender hinanden, ikke mindst for børnene, siger Mette Jensen.


Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: