Croquis-tegnerne fejrer 20 år med det nøgne look
Klubbens leder Signe Krogsgaard fortæller, at efterårets første tegneaften er tirsdag den 14. september kl. 19.00 på Sønderborghus. Samtidig med, at Croquis-klubben forbereder efterårets tegnesæson, glæder tegnerne sig i år over at kunne fejre klubbens 20 år.Tirsdag den 28. september skal fødselsdagen festligholdes forud for tegneaftenen i cafeen på Sønderborghus, hvor også en mindre udstilling påtænkes.
Klubbens medlemmer er en broget flok af kvinder og mænd i alle aldre. De har en fælles interesse i at tegne efter levende modeller for at træne i at gengive menneskekroppen i streger og farver.
Der benyttes både mandlige og kvindelige modeller.
For alle klubbens medlemmer gælder lysten til at tegne. Men hver enkelt har sin egen stil, og nogen er måske mere trænede end andre. Men der arbejdes ud fra devisen, at øvelse gør mester. Derfor afsluttes en tegneaften da også med en fælles gennemgang af aftenens mange tegninger med henblik på at give hinanden positiv kritik og vejledning.
Der arbejdes med de tegneredskaber, den enkelte tegner foretrækker, ligesom størrelser af tegnepapir er meget forskellig. Tegneplader findes i lokalet, hvor tegnepapir kan købes billigt, hvis tegnerne ikke selv medbringer.
Der er tegnes på Sønderborghus hver tirsdag aften fra kl. 19 til 21,30, hvorefter tegningerne i fællesskab vurderes.
Klubben regner med ved sæsonstart at have et par ledige pladser. Interesserede er velkomne til at kigge indenfor eller kontakte Signe Krogsgaard på tlf. 36921968.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







