Stop vandviddet med skolenedskæringer
Nu må de vanvittige nedskæringer på skoler stoppe. Selvfølgelig erkender jeg, at kommunen skal spare, men det, som man har lagt op, er alt for omfattende og meget skadelige for småsamfund. Selv bor jeg i Nustrup Sogn og er selvfølgelig meget bekymret for vores skole og dermed vores lokalsamfund. I planen skal Nustrup Skole gå fra at have 9. klasse til kun en 3. klasse. Det er jo kun første trin på vejen til skolelukning.Hvis vores børn enten skal til Vojens eller Gram, så vil det uvægerligt medføre, at de også vil dyrke sport dér. Derved vil fx Nustrup Hallen få problemer med at få nok brugere.
Når jeg læser nedskærings-planen, ser jeg, at tre skoler, som har færre elever, stadigvæk har min. til 6 klasse. Hvis man dertil lægger, at disse skoler ligger tættere på en større skole, så forstår jeg slet ikke, hvorfor Nustrup Skole skal amputeres så voldsomt.
Når byrådsmedlemmer skal skære ned ser de kun på kroner og ører. Hvad med de mange timer, som eleverne skal sidde uproduktive i en bus, der også koster. Hvad med de tomme skolebygninger, som sikkert vil være umulige at sælge.
Endelig vil det være ødelæggende for vores lokalsamfund, hvis vores skole og måske også børnehaven lukker. Det vil betyde en begyndende affolkning af de små samfund og dermed færre skatteindtægter!
Hvis man mener noget med hjælp til udkants-Danmark, så er det den helt forkerte måde at lukke alle de små skoler. Så vil jeg langt hellere acceptere en lille skatte-stigning!
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




