Storsejr og udvisning til Sverige
Zlatan Ibrahimovic begejstrede publikum i Malmø, da Sverige besejrede San Marino. Men glæden over sejren var dæmpet på grund af Olof Mellbergs røde kort. Hele ugen har Malmø sydet af fodboldbegejstring, fordi Zlatan Ibrahimovic var tilbage i den by, hvor han voksede op. Og på Nya Malmö Stadion skulle AC Milan-angriberen tirsdag aften kun bruge syv minutter, før han bragte Sverige foran med 1-0 i EM-kvalifikationskampen mod San Marino.Sverige vandt kampen med 6-0 efter blandt andet to San Marino-selvmål og endnu en scoring af Zlatan Ibrahimovic, og svenskerne har dermed maksimumpoint i gruppen efter at have besejret Ungarn i den første kamp i fredags.
Men der var også malurt i det svenske bæger. Holdets stærke forsvarsspiller Olof Mellberg begik et unødvendigt og groft frispark i første halveg og fik direkte rødt kort. Dermed er han ikke med i svenskernes næste kamp - den vanskelige dyst på udebane mod Holland.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




