Tyske hjerter skal måske opereres i Varde
VARDE: Lægerne på HjerteCenter Varde skal måske til at lære tysk. I hvert fald er centrets ejere langt inde i forhandlinger med tyske forsikringsselskaber om at tage imod tyske hjertepatienter.Cheflæge Richardo Sanchez er optimist og vurderer, at en aftale vil medføre 300 tyske hjertepatienter på årsbasis.
Fabrikant og medejer, Peter Lassen, ser også store perspektiver i en aftale.
– Alle tyskere har private sundhedsforsikringer. Organisationerne står for sundhedstilbuddene, og de nu ved at redefinere og reforhandle sundhedstilbuddene. Vi har i de seneste tre – fire måneder forhandlet med tre af de største forsikringsselskaber, og jeg regner med, at vi har et resultat ved årets udgang. Det kan udvikle sig til noget stort.
Sideløbende med forhandlingerne i Tyskland bliver mulighederne for et fortsat samarbejde med Region Syddanmark undersøgt.
– Der er en god dialog mellem regionen og hjertecentret om de muligheder, der er. Om ganske kort tid bliver Sundhedsstyrelsen præsenteret for mulighederne og må så vurdere, om de kan gennemføres. Jeg regner med, at vi er klar til en politisk beslutning i udvalget på mødet den 23. september, siger udvalgsformand Stephanie Lose.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis














