Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede

Tværfaglig uge på Bevtoft Skole.

På Bevtoft Skole afholder man netop i disse dage skoleårets første tværfaglige uge. Eleverne er som altid opdelt i to grupper, nemlig Team 1 (0. til 3. klasse) og Team 2 (4. til 6. klasse). Et af formålene med denne uge er bl.a. at få eleverne i Team 1 rystet godt sammen, ikke mindst da det naturligvis er første gang, at den nye 0. klasse deltager i en tværfaglig uge på skolen. I Team 1 arbejder man ugen igennem på skift på 3 forskellige hold, nemlig et køkkenhold, et udendørs naturhold samt et hold, der arbejder med flere forskellige materialer ude i skolegården.

Køkkenholdet arbejder som de eneste indendørs, idet de bager og kokkererer efter alle kunstens regler i skolekøkkenet, mens naturholdet er på spændende naturoplevelser nede på engen og langs med Gelsåen. Her fanges der småfisk, insekter og andre kryb, som bliver flittigt studeret. Det tredje hold arbejder både med sten og træ ude i skolegården, hvor der desuden også laves perler i ler, som efterfølgende brændes i det dertil anlagte bål.

Torsdag er en særlig oplevelsesdag, idet alle elever og lærere i Team 1 overnatter på skolen. Efter endt skoletid ”overtager” de således både skolen og SFO’en, hvor den vil stå på leg og hygge. Efterfølgende skal der både laves mad, dækkes bord, redes senge og høres godnathistorier, inden man afslutter en begivenhedsrig dag med at kravle ned i de medbragte soveposer.

Ugens emne for Team 2 hedder ”Indianere – i Nordamerika”. Hver morgen begiver eleverne sig af sted i samlet flok til byens spejderlejr, der i ugens anledning er omdannet til en naturtro indianerlejr. Den første dag blev eleverne inddelt i 4 ”stammer”, hvorefter man ved fælles hjælp og på ægte indianermaner fik rejst en tipi til hver stamme samt en ekstra til lærerne. Dagligt antænder hver stamme sit eget bål, så man enten kan bage snobrød eller kartofler i trylledej, eller man kan tilberede en god gang varm suppe. Alle elever har fået nye indianernavne og for rigtig at fuldende billedet, bliver børnene malet i ansigtet i stammens særlige farver, ligesom de også er iført et flot hjemmelavet pandebånd.

Ugen igennem skal eleverne så vælge mellem at udføre praktiske og teoretiske opgaver af ”indiansk karakter”, som f.eks. at skrive og synge egne indianersange. Desuden kan de også få afprøvet deres kreative evner, idet de skal vælge mellem at lave en bue og pil, et læderarmbånd, en amuletpung, en drømmefanger, eller de kan få lov at dekorere stenene til bålstedet med indianske motiver. Desuden kan de vælge at forsøge sig med den store manddomsprøve, som enten består i at spise en musling, eller – måske den sværeste – at skulle tie stille i en halv time.

Endelig kan det nævnes, at der også er hentet fremmed assistance udefra, idet Finn Thorsen hjælper eleverne med at lave en flot totempæl, som skal rejses i lejren.

For både elever og lærere kan man kun ønske, at de i fællesskab må få en spændende og lærerig uge, hvor også efterårsvejret vil være dem en god samarbejdspartner.



1

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: