Markant ny bygning i studiebyen Esbjerg
ESBJERG: Det bliver Tegnestuen Mejeriet fra Kolding, der i samarbejde med den Esbjerg-baserede tegnestue, Krogh Arkitekter, skal tegne Erhvervsakademi SydVests nye bygning.Erhvervsakademi SydVest blev adskilt fra Esbjerg Handelsskole i januar 2009 og har siden boet i lejede lokaler på Spangsbjerg Kirkevej. Tidligere på året overtog Erhvervsakademiet ejerskabet på bygningerne, men eftersom der kommer flere og flere studerende, er der simpelthen for lidt plads.
Derfor blev der i forsommeren udskrevet en arkitektkonkurrence. Den nye bygning kommer til at ligge i forlængelse af de nuværende lokaler på Spangsbjerg Kirkevej, og bliver temmelig markant. Bygningen kommer til at bryde en del med de eksisterende ”klassiske” skolebygninger og skal være med til at brande EASV som en topmoderne international og innovativ uddannelsesinstitution.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






