Compass Advokatfirma sponsorerer trailer til Juniorafdelingen i Aabenraa Golfklub
I år er et stort ønske fra vores Junior afdeling gået i opfyldelse. De har nemlig fået sponsoreret en trailer af Compass Advokatfirma i Aabenraa, således at der ikke skal bruge 3-4 biler, hver gang de mange juniorer i Aabenraa Golfklub skal ud til turneringer. Med en juniorafdeling på knap 80 juniorer er der indtil nu blevet trukket store veksler på ledere og forældre, når Aabenraa Golfklub mange juniorer skal ud til turneringer. Golfudstyr og golfvogne fylder jo som bekendt rigtigt meget og derfor har det været nødvendigt med flere biler, selvom der måske kun skal 6 spillere af sted. Spillerne kan sagtens være i 2 biler – men golfudstyret – det er lidt sværere med det.Med den sponsorerede trailer fra Compass Advokatfirma kan alt udstyret nu være i traileren, hvorfor behovet for biler reduceres kraftigt – til glæde for både forældre og lederne i juniorafdelingen.
Aabenraa Golfklub takker mange gange for sponsoratet.
På billedet ses Jens Jepsen (tv) fra Compass Advokatfirma i Aabenraa som overrækker nøglerne til den flotte trailer til Klub Sekretær René Aagaard Andersen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




