Pamela optager sengescene med fremmed
Nokia tilbyder en heldig Pamela-fan at medvirke i en film optaget i et soveværelse med en afklædt Pamela Anderson i forbindelse med lancering af ny telefon. En heldig mandsperson kan få sine hede drømme om den tidligere Baywatch-stjerne Pamela Anderson opfyldt. Den storbarmede blondine skal nemlig lave en sexet film med en af sine fans.Det kommer til at ske i forbindelse med markedsføringen af den nye N8-telefon fra Nokia. Mobilgiganten står nemlig i spidsen for en konkurrence, hvor præmien er deltagelse i filmen.
Pamela skal ifølge avisen Daily Mirror i filmen klæde sig af i et soveværelse i selskab med vildt fremmed, nemlig vinderen af konkurrencen.
Filmen får titlen "The Commuter" og vil blive optaget i HD-kvalitet. Den vil få premiere i London i næste måned.
- Vi vil skabe noget helt særligt i forbindelse med lanceringen af N8, der viser, at dens kamera er Hollywood-værdig, siger Nokias marketingchef i Storbritannien, John Nichols, ifølge Daily Mirror.
Pamela Anderson blev endnu mere berømt, end hun var i forvejen, da hun i 90'erne optrådte i en fræk video med sin daværende mand Tommy Lee.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







