Konerne blev hjemme mens mændene drog til ølfest i Kolding
KOLDING: For rigtig mange er Øllets Dag i Kolding gået hen og blevet en rigtig mandetur. Men også samtidig en tradition, hvor gode venner, naboer og familiemedlemmer mødes, mens øllets ædle dråber drikkes.Klik her: Bliv ven med jv.dk på Facebook og få de seneste nyheder når de sker
Kolding summede af liv og glade folk på Øllets Dag. Midtbyen var fyldt med, især mænd, der alle havde glas med smagsprøver i hænderne.
Enkelte havde dog taget konerne med, men hovedparten af deltagerne var mænd, der skulle have en rigtig god dag sammen med gutterne, og hvor den stod på mandehørm og ølsmagning.
Syv naboer fra Hylkevænget og Billundvej har gjort dagen til en tradition, hvor de syv mænd fester hele dagen. De skulle også alle deltage i oktoberfesten i aften ved Staldgården.
– Det er fjerde år, vi er med til Øllets Dag. Flere og flere naboer har hægtet sig på. Vi mistænker vore koner for, at de har sendt de nye med for at holde vagt på os gamle garvede, grinede mændene, mens de testede Enslev Humleøl.
Og stemningen var høj fra starten hos naboerne.
– Kvinderne er derhjemme. Nu håber vi, at de får gjort rent, lød det.
- Skal de med til oktoberfesten i aften?
– Nej, men vi ringer efter dem, når vi skal hjem. Nu var de helt store smil fremme hos gutterne fra vejen.
Jesper Hansen fra Esbjerg fejrede sin 43 års fødselsdag sammen med sin nevø og dennes kammerat.
– Vi var her også sidste år. Øllets Dag er alle tiders. Desværre kom vi for sent til at få billetter til oktoberfesten. Men den fest satser vi på til næste år, sagde de tre esbjergensere.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis

















