Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
23º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Billede
ÿØÿàJFIF
ÿØÿá-þExif
ÿØÿáhExif
ÿØÿàJFIF

En solstråle siger farvel

”En solstråle, en arbejdshest, en arbejdsbi” Kærlige og velmente ord falder nemt fra Vester Sottrup tandkliniks personale, når deres nyligt pensionerede klinikchef Bente Dubgaard skal beskrives. ”Bente viser tillid og tryghed og så er hun engageret i sit arbejde. Hun giver energi til huset og er lige som en god leder skal være”. Klinikassistent Gitte Torning Christensen smiler og sender Bente et kærligt blik. Det er tydeligt, at Bente vil blive savnet.

Men faktum er, at Bente efter 37 år som tandlæge har holdt sin sidste arbejdsdag på Vester Sottrup tandklinik. ”Jeg blev ansat i 1977 som klinikchef. Tidligere lokalpolitiker Lenna Bødker, der dengang sad med i ansættelsesudvalget, fortalte for nyligt ved min afskedsreception, at der blandt politikerne i Sundeved var en del dybt betænkelige herrer. ”En klinikchef skal da være en mand. Hun er jo kun en bette pige!” ”Men nu har jeg vist dem, at jeg kunne” slår Bente fast.

Og det må man jo give Bente ret i. For Bente har været en vellidt og dedikeret klinikchef gennem sine 33 år i Vester Sottrup. Som tidligere skoleelev i Sundeved i 70-80’erne og nuværende mor til tre børn, der alle følges i Vester Sottrup tandklinik, ved jeg af erfaring, at hos Bente kan man trygt komme. Også selvom alt måske ikke er helt, som det skal være.

”Vi lavede for nogle år siden en brugerundersøgelse” fortæller klinikassistent Susanne Rathje Hansen.”Den var bare så positiv. Tit oplever vi, at forældre fra andre distrikter søger os, fordi de har hørt, at Bente har et godt tag på børnene. Det har hun nu også på forældrene” siger Susanne med et smil.

”At være tandlæge er i høj grad et spørgsmål om pædagogik og psykologi. Det er vigtigt, der er et tillidsforhold og en respekt imellem os og barnet. Her på klinikken har vi en fælles ånd og vi sætter barnet i centrum. Den personlige kontakt betyder meget. Det har været fantastisk dejligt at have så mange børn og unge igennem mine hænder i alle de år. Øjnene og smilene kommer jeg til at savne”.

”Vores mantra her på klinikken er ”Den forebyggende tandpleje er den bedste tandpleje”. Det har vi som team arbejdet hårdt for. I gamle Sundeved kommune havde vi politikernes bevågenhed og vi fik et godt profylaktisk arbejde op at stå. Vi sørgede for at komme tidligt ud i dagplejen, børnehaver og skoler for at børste tænder med børnene og give en forståelse for gode vaner.”

”Profylakse er enormt vigtigt. Det forhindrer jo, at børnene får huller i tænderne. Og det er en indsats, der kan løses af klinikassistenter eller tandplejere. Smart, da det i dag kan være svært at tiltrække nye tandlæger. Her i Vester Sottrup har vi været nogle af foregangsmændene for en sådan forebyggende indsats. Men personalet skal selvfølgelig brænde for ideen og bakke op. Ellers fungerer det ikke. Det er klart”.

Siden jeg blev uddannet på Århus tandlægeskole i 1973 har jeg da mærket en forandring. Det kan jo ikke være anderledes. Vi har en anden kultur i dag. Børnene er blevet projekter. Og rent fagligt var det jo sådan i 70’erne, at børnene jeg startede med alle sammen var vant til lattergas og blev boret fra øre til øre. Sådan er det heldigvis ikke i dag. Mange har rigtig fine tænder og hører musik, mens de er i stolen. Desværre får mange børn og unge i dag syreskader. Det er de store "syreflasker" altså cola og lignende, der er årsagen til de varige syreskader på tænderne.” Man kan tydeligt mærke, at stod det til Bente, blev alt slik, sukker og sodavand bandlyst, men sådan er verden jo desværre ikke, så der vil fortsat være behov for en velkvalificeret tandpleje i fremtiden.

”Det er en rigtig god ide at børnefamilier laver aftale om, hvor meget og især hvor tit, Karius og Baktus skal fodres”.

”Jeg har arbejdet meget med at lære børnene gode vaner. At de skal børste halvt tandkød – halvt tand”. (Jo, den sætning kan jeg godt huske fra min tid på Bakkensbro Skole, når Bente kom og vi skulle have fluorskylning). ”Sig til din mor og far, at i SKAL børste tænder hver dag”. ”Ja,ja” svarede en lille dreng en dag ”Men min fars tandbørste er jo alt for stor, Bente!”

”I gammel Sundeved kommune havde vi et tæt og årelangt samarbejde vedr. tandregulering med specialtandlæge Jørgen Burhøj. Han arbejdede i 4 nabokommuner og kom her i sine røde træsko en uge hver måned. Vi havde et utroligt givtigt samarbejde, som jeg satte stor pris på”. Bente sidder eftertænktsomt og overvejer den næste sætning.

”Jeg ønsker Sønderborg Kommunes tandpleje al mulig held og lykke i fremtiden. Der skal jo ske en massiv ændring af strukturen. Fremover vil der kun være tre klinikker. Gråsten tandklinik skal betjene Gråsten, Broager, og en del af det gamle Sundeved. Den resterende del af Sundeved skal til Sønderborg. Alt med bøjler er nu udliciteret til en privat specialtandlæge, som har lejet sig ind på Humlehøj tandklinik. Min efterfølger Cornelia Obermann er også allerede ansat. Vi har haft et overlap og jeg er tryg ved at overlade posten til hende.”

Jo, der kommer til at ske store ændringer. Ikke kun for tandklinikken og Bentes højtbeskattede medarbejdere. Men også for Bente. For dagligdagen som klinikchef er slut og tiden som pensionist kan begynde.

”Jeg har altid været meget aktiv. Og nu, hvor min mand også er pensioneret, håber jeg, at vi kan få lejlighed til at udvide vort nyligt påbegyndte liv som campister. For jeg kan så godt lide at rejse og opdage nye steder. Min have har også en speciel plads i mit hjerte. Der elsker jeg at bruge mine kræfter. Og så er der jo vores børn og tre dejlige børnebørn. Det bliver dejligt at få mere tid til dem” slutter Bente.

På vegne af alle børn og forældre og et engageret personale ønskes Bente et skønt og givtigt otium. Tusind tak for indsatsen på Vester Sottrup tandklinik



2




Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: