Forhenværende MFére besøgte vore danske venner syd for grænsen
Forhenværende Folketingsmedlemmers Forening, FFF arrangerer en del sammenkomster og ture rundt i Danmark og i udlandet. Mandag og tirsdag den 30. og 31. august 2010 gik turen til danskerne i Sydslesvig.De tidligere medlemmer af Folketinget besigtigede bland andet Dannevirke museet, Valdemarsmuren og Fort 14. De forhenværende medlemmer med ledsagere, kunne ligeledes opleve den nylig fundne port til Europa ved Dannevirke.
Efter mange års venten har arkæologerne nemlig fået mulighed for at grave efter porten i Dannevirke - og nu er den altså fundet. Det var en stolt museumsleder, der tog imod gæsterne ved den gamle port-åbning. Museumsinspektør Nis Hardt fra Dannevirke Museet fortalte, at arkæologerne har søgt efter porten siden 1860'erne.
Derefter gik turen videre blandt andet til den enorme gave til danskerne syd for grænsen, fra Hr. Møller - som rundviseren tiltalte ham.
Det var skibsreder A.P. Møller og skolens navn er da også A.P. Møllerskolen. Et kæmpe bygningsværk det også kaldes Operaen nr. 2.
Her var der rundvisning samt kaffe og kage.
Overnatningen fra mandag til tirsdag og højskolemiddagen foregik på
Jaruplund Højskole.
Tirsdag gik turen så bl.a. til Landdagen i Kiel med frokost i ”Snapstinget” hvor landdagsmedlem Anke Sporendonk orienterede om det danske mindretal i Sydslesvig.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis










