Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Nina Portland bor stadig i Kirkegade

ESBJERG: I forfatteren Jens Henrik Jensens nye roman »Spøgelsesfangen« bor den esbjergensiske superstrisser og alenemor Nina Portland fortsat i en lejlighed oven over gardinforretningen på hjørnet af Kirkegade og Skolegade i Esbjerg.

– Mange af mine læsere har fortalt mig, at de lige kigger op, når de passerer stedet, fortæller Jens Henrik Jensen, der vil præsentere sin nye bog i Varmings Boghandel på Jørgen Pedersens Vej tirsdag klokken 16.

Der er gået tre år, siden Jens Henrik Jensens sidste bogudgivelse, »Kulmanden«, og han er både blevet gift, har fået barn og er flyttet til sin barndomsegn, Søvind ved Horsens. Arbejdspladsen er dog fortsat Jydske Vestkysten på Banegårdspladsen i Esbjerg, hvor han er redaktionssekretær.

– Esbjerg har altid været »min by«, siger Jens Henrik Jensen, og Nina Portland flytter heller ikke fra Esbjerg. Så Esbjerg Havn, Vestkraft, Gormsgades Kirkegård, Sneum Sluse o.s.v. vil fortsat være at finde i hans krimier.

Uden at røbe for meget om handlingen i »Spøgelsesfangen«, som udgives af Politikens Forlag i et første oplag på 8000 eksemplarer, har Jens Henrik Jensen ladet sig inspirere af bandekrig i Esbjerg, dengang, der var noget, der lignede, ligesom der indgår et fly, som med en hemmelig passager om bord styrter ned i de store plantager ved Kjærgård.

Jens Henrik Jensen har ikke endnu en bog i støbeskeen, men Nina Portland kan udmærket ses i en hovedrolle i en fremtidig bog.

– Det kan også blive noget helt andet. Modsat andre forfattere har jeg ikke på forhånd planlagt at ville skrive f.eks. 10 bind, fortæller Jens Henrik Jensen, der som altid er meget grundig i sin research.

Når han skriver på en bog, har Jens Henrik Jensen ikke alverdens megen tid til at læse andres bogværker, men er for tiden i gang med at læse Jussi Adler-Olsens »Flaskepost fra P«.

Ellers er svenskeren Arne Dahl blandt hans favoritforfatter, men Jens Henrik Jensen læser også gerne krimier af endnu en svensker, Henning Mankell, og nordmanden Jon Nesbø.



0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: