Hvis man producerer flere af dem her, end man har lov til, så griser man naturen mere til med kvælstof. Det er ulovligt og kan udløse store bøder og konfiskation af fortjenesten.
Landmand på Vojens-egnen risikerer bet på 700.000 kroner
VOJENS: En lokal landmand er tiltalt for snyde med sin svineproduktion. Han skal fra 1. august 2005 til 31. juli 2007 have produceret over dobbelt så mange svin, som han havde tilladelse til.Klik her: Bliv ven med jv.dk på Facebook og få de seneste nyheder når de sker
Han producerede over 8000 slagtesvin i perioden svarende til cirka 115 dyreenheder per år. Han var godkendt til at producerer højest 220 søer med smågrise svarede til 51,2 dyreenheder om året.
Hvis han bliver dømt, er kravet fra anklagemyndigheden, at han skal betale en bøde på 140.000 kroner. Og fortjenesten på cirka 560.000 kroner skal konfiskeres.
Retssagen skulle være begyndt i dag ved Retten i Haderslev, men dommer Leon Fredgaard måtte udsætte den, da anklagemyndigheden havde fumlet i det og ikke sendt en anklager.
Både landmanden, hans advokat og et vidne var mødt.
Begrebet dyreenheder er en måde at måle forureningen af kvælstof fra husdyrproduktion på.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






