Iben Eslykke, ny inspektør på museet i Tønder.
Ny inspektør på museet i Tønder
Tirsdag sagde museumsinspektør Inger Lauridsen farvel ved en afskedsreception, og nu er hendes efterfølger som inspektør af Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder tiltrådt. Det er Iben Eslykke, 27 år, som samtidig lige er flyttet til Tønder.Iben Eslykke stammer fra Odense og er uddannet som europæisk etnolog fra Københavns Universitet.
Hun blev færdig i 2009, men har i adskillige år i løbet af sin studietid været formidler på Nationalmuseets klunkehjem.
Efter afslutningen af sin uddannelse har Iben Eslykke arbejdet som museumsinspektør på Museet Færgegården, der er kulturhistorisk lokalmuseum for Frederikssund kommune.
På museet i Tønder skal Iben Eslykke blandt andet beskæftige sig med museets kniplinger og have ansvaret for museets registrering af indkomne genstande.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




