Prinsesse MArie fik det skidt, da hun i sidste uge var til bryllup i grækenland. Men hun er ikke gravid.
Prinsesse Marie blev sløj ved bryllup
Det var bare træthed, der fik prinsesse Marie til at forlade selskabet under en middag i forbindelse med det royale bryllup i Grækenland i sidste uge. Prins Joachim og prinsesse Marie afviser spekulationer om, at Marie igen skulle være gravid. Spekulationerne opstod, da parret måtte forlade selskabet, da de i sidste uge var i Grækenland for at fejre prins Nikolaos og Tatiana Blatniks bryllup.Billed-Bladet kan i denne uge fortælle, at den danske prinsesse fik det skidt og måtte forlade selskabet, efter at hun først havde forladt bordet med sin mand, prins Joachim, og sin svigerinde, kronprinsesse Mary, i hælene.
Det foregik aftenen før selve brylluppet, efter at værtsparret havde afholdt en reception. Efterfølgende fortsatte en del af selskabet til restauranten Orlof på den øen Spetses.
Ifølge Billed-Bladet fik Marie det dårligt, kort efter at de første retter var kommet på bordet, og forlod lokalet.
Joachim og Mary fulgte efter, og efter et stykke tid kom alle tre tilbage, men det var kun den gravide kronprinsesse Mary, der satte sig tilbage til bordet. Joachim og Marie valgte at forlade selskabet.
Spørgsmålet er så, om det mon er, fordi Marie ligesom svigerinde Mary også skulle være i lykkelige omstændigheder.
- Nej, det kan vi godt afkræfte. Jeg er ikke gravid, siger prinsesse Marie til Billed-Bladet og forklarer, at hun bare var træt.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




