Livets høsterfaringer.
Det "lønner" sig, at invitere en kendis. Ved Haderslev Domsogns høstfest, onsdag 1/9 kl. 19.30, i Den gamle Latinskole, var inviteret tidligere minister og nuværende formand for folketingets kirkeudvalg Britte Schall Holberg, og alle pladser var optaget. "Mir livs høsterfaringer", hed den fortælling som vi fik af aftenens taler. Og vi fik en meget dybdegående og ærlig fortælling om hendes liv og virke helt tilbage fra barndommen. Mange små tildragelser fra hendes skoletid i Birkerød privat skole, over Zahles seminarium, hvor Poul Hartling var rektor. Lærergerning flere steder og gradvise indgang i partiet Venstre vis Holbæk Byråd. Valg til folketinget, indenrigs og landbrugsminister. En årrække igen udenfor folketinget, med job som bl.a. politisk redaktør, og så igen i folketinget og formand for kirkeudvalget. Britta Schall Holberg præciserede dog at med denne valgperiode er det slut for hende på tinge. Hun har sideløbende en tilværelse som godsejer og i øvrigt en bred folkelig beerøringsflade. Mange små sidebemærkninger og tildragelser gjorde hendes fortælling både humoristisk og underholdende. Aftenen blev fuldendt med højskole sangbogens høstsange, et velsmagende æblekage kaffebord, og blev ledet af domprovst Kim Eriksen. En lovende start på Domsognets kirkelig-folkelige møder i denne sæson.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



