Den perfekte studenterhybel præsenteres
ESBJERG: I dag klokken 16 offentliggør Ungdomsbo, hvilket arkitektfirma de har valgt til at tegne 40 nye ungdomsboliger ved Esbjerg Højskole.Til at vurdere de fire forslag har man en komite på fire dommere samt en overdommer - eller såkaldt fagdommer. I selve komiteen er kommunen, Ungdomsbo samt de studerende repræsenteret ved 4. Maj-kollegianer, Trine Wolther.
Det sidste ord tilfalder Lars Frank Nielsen, esbjergenser og medgrundlægger af det verdensberømte arkitektfirma 3XNielsen, som tidligere har lavet to projekter for Ungdomsbo.
- Der er virkelig brug for de 40 nye boliger. Som situationen er, så er der 50 studerende, som vi ikke har kunnet få plads til, forklarer forretningsfører i Ungdomsbo, Tonny Nissen.
Han peger på, at der faktisk er ledig kapacitet i Ribe, men at det ikke de studerendes kop the at drage til Domkirkebyen, når de skal studere i Esbjerg.
Ungdomsbo har i alt 860 boliger til studerende. De 40 nye boliger forventes at kunne stå klar før sommeren 2012.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





