Kommunaldirektør: Der skal være færre ansatte
OFFENTLIGT ANSATTE: I maj 2010 var der 35 flere ansatte i Varde kommune end i maj 2009. Dermed følger Varde Kommune en landsdækkende tendens, da kommunerne i det tidsrum har ansat 7400 flere, samtidig med at flertallet af kommunerne snakker om besparelser.En større del af de nyansatte er akademikere og kontorfolk. I Varde er der kommet 13 ekstra akademikere, mens antallet af kontorpersonale er steget med 21. En væsentlig årsag er dog, at kommunerne har overtaget jobcentrene, og derfor vil vi ikke se sådanne tal igen, fortæller kommunaldirektør Max Kruse.
– Det skal gå den anden vej, siger han.
– Vi er opmærksomme på, at selvfølgelig skal en kommunalreform have administrative besparelser.
Max Kruse gør klart, at det allerede er besluttet at spare to gange tre procent af forvaltningernes budgetter.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




