Aktivitetshuset Bispen i Haderslev

Det kommer ikke bag på mig at høre, at der igen hænger truende skyer over værkstederne på Bispen. Det har der været før, men de blev blæst væk – i hvert fald for en tid. Nu hænger de der igen, og denne gang synes de at hænge lavt og alvorligt truende.

Der skal spares. Der skal skæres ned overalt, for at budgetterne kan holde. Sandt nok – men alligevel en underlig tanke i et samfund, der skal fungere, og hvor der skal være plads til alle. Det opleves som om, det handler meget mere om politik og penge – end om mennesker.

Frihed til at vælge. Det er jo Venstres slogan: Frihed til at vælge hvad – om jeg må spørge? Er det politikernes frihed til at vælge, man tænker på – og kun den?

Det er en rigtig dårlig idé – sådan med et pennestrøg at ville skære værkstedsaktiviteterne væk, og det vil næppe give færre udgifter for Haderslev kommune.

Hvis værkstederne lukker, hvor skal borgerne så gå hen, når de skal have repareret en værdifuld gammel stol og gerne selv vil gøre det? Hvor skal drengen få hjælp til at få lavet sit sværd el. skjold, den unge – sin superhøjtaler, indvandrerkvinden sin vugge til sit ventede barn, jeg – min havelåge, mit specialbyggede bord el. min renoverede agestol fra mine forældres husmandssted? – Hvor skal vi gå hen, når vi vil polstre vore stole – og ikke har råd til at lade møbelpolstreren gøre det, el. når vi har lyst til at arbejde med glas, tekstiler, keramik, smedejern og svejsninger?

Jeg blev bekendt med denne oase af kreativitet for efterhånden mange år siden. Jeg har brugt den flittigt – også efter at være flyttet til Als. Jeg kender ingen steder, hvor der er den – ikke bare nøgternt set – mulighed for at skabe præcis det ønskede – efter mål, men for at opleve et helt unikt miljø af samklang og varme. Vi arbejder side om side i en tværkulturel harmoni, hvor humor, gensidig hjælpsomhed, afslappet væren mødes under de fineste medmenneskelige rammer.

Psykiatrisk hjælp – 25 øre - står der på et lille skilt på skrivebordet, der flyder med alskens praktiske ting og sager. Har man ikke de 25 øre, kan man låne dem for 50 øre.

Værkstederne er en perle af varme og menneskelighed. Knud og Bjarne, der residerer i træ- og metalværkstederne formår at skabe et helt unikt miljø, hvor der er plads og interesse for den enkelte – uanset hvor ung, gammel el. skæv man er. Her gøres ingen forskel. Her skabes grobund for integration.

Hvis værkstederne lukker, hvor skal de skæve eksistenser så gå hen, når de har lyst til lidt adspredelse for deres ofte ikke særlig sjove tilværelse? Hvor skal vi andre gå hen, når vi står med en lille praktisk opgave, der mangler en kreativ løsning – og en hjælpende hånd?

Måske kan vi finde en, der kan lave det for os – SORT, men vi kommer ikke til at opleve glæden ved at skabe noget brugbart selv. Det bliver ensomt – ikke mindst for de skæve eksistenser, for hvor skal de gå hen? – Socialkontoret, Borgerservice, misbrug, ensomhed, menneskelig nød. Vi er ikke alle lige gode til at hjælpe os selv. Hvordan med tilbud og mulighed for hjælp til integrationen gennem det praktiske samvær over helt konkrete værkstedsopgaver?

Ikke mindst derfor skal man i Haderslev kommune tænke sig godt om, inden man beslutter at lukke denne oase. En nok så kompetent Peter el. Carl kan ikke erstatte det, som Bjarne og Knud gør. Det er deres fine menneskelige egenskaber: forståelse, tid, respekt og humoristiske sans, der skaber dette helt unikke miljø. Et miljø, der i sig selv er så tiltrækkende for så mange – uanset alder og kulturbaggrund, at det alene sparer Haderslev kommune for en masse – ikke mindst på social- og sundhedsområdet.