To kvæstet ved eksplosion i pølsevogn
EKSPLOSION: En mand og en kvinde blev i formiddag kvæstet ved en voldsom eksplosionbrand på Esbjergvej i Harte vest for Kolding.Kvinden var i færd med at gøre en udlejnings-pølsevogn klar, da en gasflaske eksploderede.
Kvinden fik svedet en del af håret af og fik førstegrads forbrændinger i ansigtet.
Efterfølgende kom en mandlig ansat fra Produktionshøjskolen i Harte kvinden til hjælp med en ildslukker.
Men i det samme eksploderede endnu en gasflaske - og manden fik også førstegrad forbrændinger i ansigtet.
Både manden og kvinden behandles lige nu på Kolding Sygehus.
Den voldsomme brand forårsagede store skader på hus, garage, biler og pølsevogn i Harte, rapporterer jv.dk's mand på stedet.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis
















