"Steven er en mand i smerter"
Nu står vi der igen men en ulykkelig sag. I dag var det Steven Jordan med sine diskusprolapser, forleden var der Andy Kristensen, som besvimede efter 4 timers arbejde. Der var en sag om en kræftsyg i terminalpleje, som skulle aktiveres. Tidligere har der være folk med fast arbejde, f.eks. i postvæsnet, som havde brækket en arm og blot skulle have gipsen for atter at genindtræde i deres job. Ligeledes gamle, over 60 år som partout skal aktiveres. Hvorfor i alverden skyde i den grad med spredehagl og gener disse grupper mennesker? Især da, når der er en arbejdesløshed, som er den største siden 30erne og der tillige står masser af mennesker melem 18 og 55 år, som desperat brænder efter og er motiveret for et arbejde. Jeg kender eksempler på folk i 40erne, som på fire måneder har søgt omkring 50 jobs i hele Syd og Sønderjylland, boende i Esbjerg, og som ikke har været indkaldt til en eneste samtale. Det er ren aldersdiskrimination at undgå disse, som desperat søger job. Hvilken interesse har I i arbejdsformidlingen i hele tiden at få den dårlige presse? Jeg forstår det ikke.Målret da al jeres økonomi og skyts mod disse grupper og lad de syge, døende og gamle i fred for pokker.
Kære Peter Orry Jensen, så skriv da en leder herom, så vi kan få ændret arbejdsformidlingerne.
Finn Stendevad
Ege Allé 15
6710 Esbjerg V
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




