Drengedrøm går i opfyldelse for ung golfspiller
Søndag eftermiddag den 29. august 2010 kunne handelsskoleelev Anders Guldbrand Pedersen fejre Junior Klubmesterskabet efter 2 runder i samlet + 9 efterfulgt af Mikkel Jessen i + 16. 18 juniorer stillede denne weekend op til årets klubmesterskab i Haderslev Golfklub, der blev afviklet som slagspil med 36 hullers slagspil på en flot opsat bane med svære pindplaceringer. Der var store forventninger til golf i høj klasse og en tæt fight om mesterskabet.Efter de første 18 huller lørdag formiddag, der trods modsatte forudsigelser bød på smukt og solrigt vejr, var de første flotte runder en realitet. Anders Guldbrand Pedersen scorede en 74´er. Søndag holdt regn og torden sig heldigvis væk og der blev igen spillet imponerende golf. Efter en velspillet runde kunne Anders G. Pedersen kåres som klubmester 2010 med en samlet score i +9. Runner-up blev Mikkel I. Jessen med en score i +16.
Det er en stor dag for mig, at vinde Junior klubmesterskabet i Haderslev Golfklub og så er det prikken over i´et, at få tildelt et wildcard til ECCO Touren på Samsø fra 6. – 8. september 2010.
ECCO Tour
ECCO Tour er Danmarks førende professionelle golftour. Touren afvikles over 10 – 14 årlige turneringer og der afsluttes med finale der er en del af den Europæiske Challengetour. Ecco Touren har mere end 450 medlemmer fra 13 forskellige lande. ECCO Touren spilles som 3 x 18 hullers slagspil og gæster den 6. – 8. september Samsø hvor 156 spillere først kæmper om, at klare cuttet og derefter kæmper om en samlet præmiesum på imponerende 300.000 kr.
Drengedrøm
Det er en drengedrøm som er gået i opfyldelse. Nu får jeg muligheden for, at møde de bedste spillere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland plus enkelte fra England og Tyskland. Min golfspillende bror Emil, som skal gå caddie, glæder sig lige så meget som mig udtaler en glad Anders G. Pedersen.
Foto: Anders G. Pedersen får overrakt Wildcard til ECCO Touren som afvikles på Samsø den 6. – 8. September 2010 af Mogens Binder, formand for Sportsudvalget i HGK.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




