Næstekærlighed, asfalteksem og cykelhjelm

Heltinde takkes: Klokken nærmer sig 07.30 mandag morgen d. 30. august og Jamie Reimer Michaelsen gør sig klar. Skoletasken er tung. Fyldt med regntøj, gummistøvler, madpakke og en vandfyldt drikkedunk. Bananen og æblet ligger øverst. Det regner ikke. "Ju huu. Så kan du godt cykle. Skolebussen kører, men du har godt af at bevæge dig, Skat. Du bliver glad og får stærke ben, så bliver du endnu bedre til fodbold".

"Hej hej mor. Hvornår skal jeg komme hjem", spørger Jamie? "Jeg har skrevet en seddel til din skolelærer, den ligger i postmappen. Husk at give den til Henriette, vi ses kl. 15.30", svarer jeg.

Jamie går ud i skuret og trækker sin cykel frem. Han spænder sin cykelhjelm og så er han på vej. Han cykler på fortorvet – for det har jeg sagt, at han skal. Han er ikke gammel nok til at cykle på vejen endnu. Jamie er en 6-årige frisk dreng, som lige er begyndt i o-klasse på Dalby skole.

Han har delvist gået og cyklet i skole siden skolestart d. 9. august. Han parkerer cyklen hos noget familie i Mariesminde og går det sidste stykke skolevej gennem skoven hver morgen.

Klokken bliver 07.50 og det ringer på døren. Jeg mødes af en grædende søn, med asfalteksem på overlæben. En sød kvinde har fundet ham på Skovgærdet, hvor han var styrtet på sin cykel. Sammen er de cyklet hjem til os, hvor jeg tager imod.

1000 1000 tak for hjælpen, når jeg at sige, inden jeg omfavner Jamie. Ikke andet. Nu er kvinden væk. Kvinden med det store hjerte, på rette sted.

Vi skynder os. Jamie skal ikke komme mere for sent i skole end nødvendigt. "Åhr, hvor er det synd for dig skat". "Flot at du kom hjem igen". "Kan du se, hvor godt det er, at du havde cykelhjelm på". "Kom, jeg kører dig i skole".

Jamie var OK, da jeg afleverede ham, men rystet og lidt flov. Flov over at komme for sent. Flov over at være styrtet. - Lille mand. Jeg synes bare, du er sej.

Nu bagefter er jeg ked af ikke at have fået "redningskvindens" adresse og navn. Vi vil gerne forbi og sige rigtig mange tak, med en lille buket. Så flot, at hun tog sig tid til Jamie i morges. Dejligt med næstekærlighed og overskud. Jeg ønsker at vise og give det videre til mine børn.

1000 tak for hjælpen, det du gjorde er forebilledligt