Annie: - Et chok at blive udsat for røveri
Røveri: - Det er et chok, at vi efter 44 år på Fjordvejen bliver udsat for røveri.Annie Bøgild, indehaver af Annies Kiosk i Sønderhav ved Kollund, får nu sat videokamera op i sin kiosk efter en ung mand lørdag aften røvede kiosken for dagens omsætning.
- Vi tager nu vores forholdsregler. Ingen skal stå alene i kiosken om aftenen og så får vi sat videokamera op, siger Annie Bøgild, som ikke selv var i kiosken, da røveriet skete.
Røveren var bevæbnet med en pistol og fik omsætningen med i en spand, men han nåede ikke langt. Tre timer senere bankede betjente på ruderne i en bil på parkeringspladsen ved Fjordvejen - kun 150 meter fra Annies Kiosk.
Her sad røveren og var faldet i søvn.
Han blev i går fremstillet i grundlovsforhør og er varetægtsfængslet til den 25. september.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis














