SønderjyskE fik store pokalprygl
SE BILLEDER: SønderjyskE trådte onsdag aften ind i årets pokalturnering, men de røg ud på røv og albuer, da Fredericia vandt 4-0 hjemme på Monjasa Park.Allerede efter to minutters spil kom SønderjyskE bagud, da den tidligere Kolding FC-angriber Jesper Christiansen scorede på saksespark.
Efter 13 minutter øgede Fredericia føringen, da Søren Friis bankede læderet op i krogen, og ti minutter senere fumlede Arnar Darri Petursson i målet, så Jesper Christiansen havde let ved at score sit andet mål.
Herefter fulgte 45 minutters dødvande, inden Henrik Smedegaard lukkede og slukkede kampen med 20 minutter igen, da han lobbede bolden ind i kassen fra kanten af straffesparksfeltet.
Ekstra malurt i bægeret var, at Anders Nielsen måtte udgå med en skade - det lignede en lyskenskade - og hans afløser, Johnny Thomsen, måtte senere humpe ud med et trælår. Det gav så debut til Niklas Kristensen.
FAKTA
Kampen i tal
FC Fredericia – SønderjyskE 4-0 (3-0)
1-0 Jesper Christiansen (2.), 2-0 Søren Friis (14.), 3-0 Jesper Christiansen (25.), 4-0 Henrik Smedegaard (71.).
SønderjyskE’s hold
Arnar Darri Petursson – Anders Nielsen (Johnny Thomsen, 24./ Niklas Kristensen, 72.), Thomas Callesen, Michael Larsen, Andrei Sidorenkov – Bjørn Paulsen, Mads Jessen, Søren Frederiksen, Rasmus Hansen – Quincy Antipas, Kenneth Fabricius.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis











