Vildtet frem for børnene i Billund Kommune, en sjofel joke eller…
Der er blevet kørt 2 rådyr ned på den stærkt trafikerede vej, Refshøjvej, og der er nu sat skilte op om at, der kan forventes vildt på vejen, til advarsel til bilisterne. Er det er en sjofel joke fra kommunen eller hvad? Hvad med vores børn der cykler der hver dag til/fra skole og fritidsinteresser, deres liv tæller altså ikke. Der er ramt et barn af en bil på Refshøjvej. Nu må den cykelsti da være nr. 1 i Billund Kommune på Refshøjvej. Jeg kører strækningen Billund/Stenderup hver dag og på strækningen mellem Gyttegård golfklub til Billund er der nu etableret ny flot cykelsti og i de 9 måneder jeg har kørt der, har jeg set 3 cyklister. Så kan godt for stå at millionerne forsvinder i Billund. Og iht. til budgetforslaget kan man godt se hvem der skal betale prisen…Kære politikker og embedsmænd kan I ikke se symbolikken og sarkasmen i hvad I byder os i Stenderup/Kroager med skiltningen og mangel på cykelstier, kontra hvad de lige har fået på den anden omtalte strækning, Billundvej / Hejnsvigvej.
Refshøjvej er meget smal og der bliver jævnligt lagt nyt grus i rabatten, hvor de store lastbiler skal ud for at passere en bil, traktor, bus eller anden lastbil, der så igen medfører stenslag i ruder og grusset bliver kørt op på vejen til fare for cyklisterne. Det er ved at være komplet latterligt det her og et scenarie der bare løber i ring.
På billedet vises det tydeligt at der ikke er meget plads til cyklisterne, ikke og forglemme børn der ikke er de rutinerede cyklister. Skal barn nr. 2 rammes inden der kommer cykelsti, det tog 2 rådyr og der kom skiltning op om disse. Kom nu med den cykelsti på Refshøjvej.
Konklusion: vildt frem for børn er politikken i Billund Kommune.
Jette Dyrmose Madsen
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




