Kræftens Bekæmpelse – ”GÅ dig glad”
KLIK OG SE FLERE FOTO: Foreningens kampagne, tirsdag den 10. august, havde igen stor succes til et arrangement, som denne gang havde udgangspunkt fra Jytte Simonsens Ejendom på Dybbølgårdevej, der igen velvilligt stillede arealer og lokaler til rådighed for foreningers frivillige arbejde. Foreningen Formand Ejnar Jørgensen bød velkommen og takkede alle de mange fremmødte for deres opbakning, til arrangementet, der har været afholdt siden 1996, og således var det nu det fjortende i rækken. Formanden fortalte at turen man skulle gå, langs mark og skov, var vel afmærket og på ca. 5 km, samt at der var opstillet forfriskninger med vand og frugt 2 steder på ruten. Herefter bød Ejner Jørgensen velkommen til Borgmester Tove Larsen der skulle starte turen.Tove Larsen glædede siger over at en tur ud i den friske natur kun trække så mange mennesker til, hvilket jo også var en godkendelse af det arbejde de mange frivillige mennesker lavede, samtidig med var det også et økonomisk tilskud til Kræftens bekæmpelses program, for forskning på området. Tove Larsen udvidede også sin tak til alle andre frivillige foreningers medarbejdere, der alle hver for sig var med til at give et område liv og opfordrede folk, der havde noget på hjerte til at henvende sig på hendes kontor, på telefon eller mail.
Sluttelig ønskede hun alle en god tur, i det herlige vejr, som man havde til arrangementet, en tur som hun gerne selv havde deltaget i, men det kom nok igen på et senere tidspunkt.
Med disse ord startede de 97 fremmødte ud i området og allerede efter knap en time var alle deltagerne i mål, godt varme, hvor der så ventede dem kaffe/the/vand og en småkage. Der blev også blandt deltagerne, udtrukket 3 præmier med bakker fyldt med sund frugt.
Det skal ligeledes med at turen var gratis, men ville man have et diplom for turen skulle man betale 25 kr. Kun 22 personer og en enkelt hund havde ønsket et diplom og alligevel var der kommet 2450 kr. i de opstillede indsamlingsbøsser. Bestyrelsen siger mange tak for opbakningen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



























