Se alle billederne:
Skanderborg Festival: Danmarks smukkeste
JV PÅ SKANDERBORG: Danmarks næststørste festival sender Skanderborg ind på top ti over landets største byer. Roskilde får baghjul af de 48.000 indbyggere i bøgeskovene.Hvert år den anden uge i august vågner den beskedne provinsby Skanderborg med blot 14.500 indbyggere og rejser sig som en kæmpe, der yder beliggenheden ved Ejer Bavnehøj retfærdighed.
Byens festival, Smukfest, er landets næststørste af sin art, og den bringer lige nu Skanderborg ind på top ti over de største danske byer.
Med 48.000 indbyggere vipper byen Roskilde af pinden og distancerer eksempelvis Herning med flere længder.
Værdi: 350 millioner kroner
Byen er dog langt fra, som jyske byer er flest.
Indbyggerne er klemt inde på et areal på godt 28 hektar svarende til 56 fodboldbaner.
De deles om 120 toiletvogne, som »rekrutterne« blandt de 11.000 frivillige hjælpere går til angreb på med næseklemmer, toiletbørster og håbet om at avancere til bartjansen næste år. Ikke desto mindre er de sanitære forhold i festivalbyen under kontrol.
– De er da rene. Toiletterne uden for pladsen bliver gjort rent seks gange i døgnet, dem på selve pladsen bliver gjort rent op til ni gange i døgnet, siger pladskoordinator Peter Ib Hansen.
Og hvad koster sådan en by så?, vil en jyde måske spørge.
Sidste år omsatte festivalen for 108 millioner inkl. moms, alene mad- og drikkevarer solgte for næsten 36 millioner kroner.
– Det vil være rigtigt godt for festivalen at toppe sidste års omsætning. I den her branche er der stor usikkerhed, men folk ser ud til, at de giver den gas og har en god festival i år, lyder det fra festivalens talsmand, Poul Martin Bonde.
Smukfest er i en uvildig undersøgelse vurderet til omkring 350 millioner kroner, men er ikke til salg.
Fakta
>Det drikker de
142.000 flasker kildevand
200.000 flasker sodavand
166.000 liter fadøl
250.000 flasker øl
72.000 flasker Breezer
70.000 flasker cider
24.000 flasker spiritus (bl.a. 8600 flasker vodka – der blandes op med bl.a. 8000 liter juice)
161.000 rør med Sort Svin, Fishermans Friend etc.
47 ton isterninger
og tre kasser alkoholfri øl.
142.000 flasker kildevand
200.000 flasker sodavand
166.000 liter fadøl
250.000 flasker øl
72.000 flasker Breezer
70.000 flasker cider
24.000 flasker spiritus (bl.a. 8600 flasker vodka – der blandes op med bl.a. 8000 liter juice)
161.000 rør med Sort Svin, Fishermans Friend etc.
47 ton isterninger
og tre kasser alkoholfri øl.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis






























































