Arrangørerne er meget tilfredse med årets Open Air
VARDE: Med et mellemstort brag af en koncert sluttede en lidt tilbagelænet Kim Larsen & Kjukken af lørdag nat på Friluftsscenen. En effektfuld afslutning med tre fornøjelige og lidt våde dage i Arnbjergparken.Her er der ikke kun tænkt på de våde varer, som de glade gæster hev inden bords, men regnen som silede let ned over publikum. Især lørdag aften var arrangementet generet af regnen.
– Det er gået super godt, når vi ser på de forhold, vi har arbejdet under. Vi er meget tilfredse, siger Torben Lehmann, formand for Open Air Varde.
Han fortæller, at der i år blev solgt lidt færre øl end normalt på selve Open Air Varde.
– Til gengæld gik Torsdagskoncerten langt bedre i år. Så økonomisk så hænger det sammen, og vi får igen et pænt overskud, siger Torben Lehmann.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis









































