Både ovn med speciel historie og døbefont er nu på museum
BRAMMING: Der indgår både en døbefont med ukendt oprindelse og en flot smedejernsovn med en udsædvanlig baggrund i det nye afsnit af Egnsmuseets permanente udstilling i Bramming.– Vi er lige blevet færdige udstillingen om herregårde og kirker, og til den har vi fået egnens flotteste ovn, ja, jeg kalder det en kakkelovn, selv om det ikke er det, siger museets leder Mogens Hansen.
Ovnen blev fundet skilt i 20 stykker i St. Darum, og den var godt rusten. Men det har en gang sandblæsning og noget linolie ændret meget på.
– Vi ved, at ovnen via Horne er kommet fra Næstvedkanten. Dens historie kan følges tilbage til 1850, og det ligger også fast, at den er fremstillet i Norge i 1794, fortæller Mogens Hansen.
Som det seneste er en døbefont i granit sat på plads på Egnsmuseet. Fonten har stået på Bramming Hovedgaard i mange år.
– Men ingen ved i hvilken kirke, den oprindelig har stået. Det er en fin romansk døbefont fra 1200-tallet, og er der nogen, der kan hjælpe os med baggrundshistorien, hører vi den meget gerne, siger Mogens Hansen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis









