Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Ny certificering sikrer, at JydskeVestkysten trykkes på miljørigtigt papir.

Nyheder trykt på miljørigtigt papir

Godkendelse: Ny certificering sikrer, at JydskeVestkysten trykkes på miljørigtigt papir. Avispapir genbruges seks-syv gange.

Nu er der også papir på, at den avis, du netop nu læser, er trykt på papir, der er produceret efter miljørigtige og bæredygtige principper. Det avispapir, der bruges til JydskeVestkysten, er nemlig blevet FSC-certificeret.

Den danske del af FSC International blev til i 1996 på initiativ af en række organisationer med miljøorganisationen Nepenthes og WWF Verdensnaturfonden i spidsen.

Certificeringen bygger på ti grundlæggende principper, der er udmøntet i 52 kriterier, som skal opfyldes.

Det er hele vejen fra skovbrug gennem selve papirproduktionen og frem til trykkerierne, som er omfattet af certificeringen, og som derfor konstant overvåges og kontrolleres.

Generelt er det sådan, at avispapir fremstilles på basis af en tredjedel direkte fra skovene, en tredjedel restprodukter fra savmøller og en tredjedel genbrugspapir.

Den del, der kommer fra skovene, er i øvrigt typisk trækroner og grene, mens selve stammerne bruges til f.eks. tømmer.

Typisk kan papir genanvendes seks-syv gange.

Certificeringen sikrer, at træet kommer fra bæredygtige skovbrug, hvor de første træer typisk fældes efter 30 år for at tynde ud i skovarealet og sikre gode betingelser for de resterende træer. Efter yderligere 40 år fældes de øvrige træer, og arealet genplantes.

Redder ikke regnskoven
I Danmark er det Pressens Fællesindkøb, der står for importen af avispapir fra nordiske papirfabrikker.

Og nej, papirproduktion har intet med regnskove at gøre. Det er en talemåde uden hold i virkeligheden, når det ofte lyder, at »den avis er så tyk, at de må have brugt en hel regnskov«.



1



Fakta
>13 ton hver dag
Årligt importeres der til Danmark 180.000 tons avispapir.

JydskeVestkystren regner med i år at skulle bruge i alt 4800 ton. Det svarer til i gennemsnit 13 ton pr. udgivelse.

På europæisk plan indsamles seks af ti aviser, så papiret kan genanvendes.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: