Politiet har sigtet seks 14-årige i løbet af den første måned med den nye, lavere kriminelle lavalder. De 14-årige står dog sjældent bag alvorlig kriminalitet – langt de fleste sager handler om butikstyverier og hærværk.
Seks 14-årige sigtet for kriminalitet
Status: En måned efter, at den nye kriminelle lavalder på 14 år blev indført, er seks unge syd- og sønderjyder blevet sigtet.Den groveste anklage går mod en 14-årig, der er sigtet for at have er for begået et indbrud og for at være stukket af i en stjålet bil.
Klik her: Bliv ven med jv.dk på Facebook og få de seneste nyheder når de sker
En snak med mor og far og de sociale myndigheder er afløst af en sigtelse og en mulig plet i straffeattesten for seks syd- og sønderjyske 14-årige. De er omfattet af den ny kriminelle lavalder, der blev en realitet for præcis en måned siden.
Lovændringen er en del af regeringens pakke »Ny Start«, som skal styrke indsatsen over for ungdomskriminalitet.
Det er dog de færreste af de 14-årige, der allerede er sigtet eller vil blive sigtet, der ender i fængsel eller på et pædagogisk opholdssted.
Liniechef for politiet i Syd- og Sønderjylland, Lars Bræmhøj, forklarer, at politiet vil gå langt for at undgå dette – også i de tilfælde, hvor de 14-årige begår indbrud eller vold.
– De har stadig en alder, hvor vi har mulighed for at præge dem og få dem ud af kriminalitet. Derfor vil man forsøge andre muligheder som ungdomssanktioner, alternative projekter, tilsyn og advarsler først. Alt er selvfølgelig situationsafhængigt, men hverken indbrud eller vold er lig med fængsling, siger Lars Bræmhøj, der nævner grove, væbnede røverier som en af de overtrædelser, der uden tvivl vil føre til fængsling.
Flest får en bøde
Liniechefen vurderer, at niveauet for lovovertrædelser for 14-årige vil fortsætte den tendens, man har set, før den kriminelle lavalder blev indført. Det betyder blandt andet, at langt de fleste lovovertrædelser vil ende med bøder.
I Justistsministeriets betænkning om indsatsen mod ungdomskriminalitet fra 2009, fremgår det – ud fra en analyse af anmeldelser om 10-14-årige fra 2000-2007 – at langt de fleste overtrædelser er af typen, der straffes med bøde.
En tredjedel af anmeldelserne drejer sig for eksempel om butikstyverier.
Fakta
>Sigtelser
Den 7. juli: En 14-årig fra Esbjerg bliver sigtet for at have begået hærværk.
Den 15. juli: En 14-årig fra Haderslev bliver sigtet for at have begået butikstyveri.
Den 16. juli: En 14-årig fra Holsted bliver sigtet for at have begået indbrud i en villa, for at stjæle en bil og for at have kørt bil uden kørekort.
Den 21. juli: En 14-årig fra Sønderborg bliver sigtet for besiddelse af en ulovlig kniv.
Den 26. juli: En 14-årig fra Vejen bliver sigtet for et tyveri fra en møntautomat.
Den 17. juli: En 14-årig fra Haderslev bliver sigtet for at have stjålet en knallert.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

Kommentar til artiklen
Seneste nyt

Login & køb af E-avis