Lørdag:
16º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Seneste nyt
Dit nærområde:
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip
Indtast ovenstående bogstaver:

JydskeVestkysten's betingelser

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Billede

Helle Thorning's skyld - eller hvad?

Print & Tip
Anbefal artiklen
4 har anbefalet artiklen
I denne så sommerramte agurketid er overskrifterne på aviserne omend endnu større og 'værre' end udenfor ferietiden. Således har de seneste dage bragt danskerne nyheden om Helle's påståede (husk at tvivlen kommer den anklagede til gode) snyd,løgn, og bedrag. Nu er der, formodentlig for aviserne, intet bedre end når politikere laver fejl eller er menneskelige. Det køres op som om 'nu vil vi SLET IKKE have hende som statsminister' og fint nok, aviserne skal jo også sælge!

Naturligt nok bliver folk forargede, for Helle stod godt i meningsmålingerne, og tænker at 'det er ligegodt for galt' og i samme åndedrag husker man andre socialdemokratiske uheldigheder og så ruller sagen over de danske kaffeborde en masse.

Men, spørgsmålet er om politikere er overmennesker eller om de ligger under for en helt speciel moral hvor de absolut ikke må, kan eller skal fejle. Generelt vil de fleste nok mene at politikere blot er almindelige mennesker men når så een eller flere 'sager' kommer frem i lyset så bliver man sandelig forarget.

Alle vi mennesker har begået fejl, men vi er naturligvis også bare 'mennesker' og ikke politikere. Mener man (hvem man så end er!) vitterlig at en statsministerkandidat (??) nærmest skal være renere end selveste Gud eller hvad?

Sidder man over det føromtalte kaffebord kan der sandelig komme ting frem. '..jah var der ikke noget med hende dengang da...' og så videre. Alle vil være eksperter, ihvertfald i fordømmelse vedr.Helle's personlige skatteforhold.

Jo, der er moral men er moralen knyttet til Janteloven? For 'hun' eller alle de andre 'syndere' skal jo ikke tro at de er bedre og hahaha så får de straffen.

Der er ingen tvivl om at Helle lige i øjeblikket har et problem. Størrelsen af dette afhænger dels af de udtalelser hun kommer med og dagspressen samt samtalerne rundt om diverse danske kaffeborde.

Nu er Helle jo ikke blot oppositiones statsministerkandidat, hun er mor, hustru, et menneske, - et helt menneske! Og som bekendt er det menneskeligt at fejle men tilsyneladende ikke for hende. Medierne styrer megen af snakken, chikanen og meget ofte mod folk der ikke har begået nogen særlig fejl.

Har Helle så begået en fejl? Ganske givet men spørgsmålet er om fejlen var bevidst eller ej. Lige nu mener næsten alle at hun har 'løget','bedraget' og svigtet. Hun var hurtigt ude med en forklaring, og respekt for det (i modsætning til andre politikere der tager noget længere om at forklare sig).

I denne stærke og værdige oppositionkvinde kan man da overhovedet ikke forestille sig bevidste løgne. Det er jo ganske absurd at hun skulle risikere sin position som Danmarks kommmende statsminister på grund af hendes mands ophold i Danmark.

Personligt er jeg SLET IKKE partipolitisk men denne totale hetz mod hende er udelukkende for at 'dømme hende ude' af det politiske spil. Det er ganske uacceptabelt at køre hetz. En notits ville måske, og kun måske, være ok men de hadeartikler de sidste dage har bragt er uværdige, såvel for aviser som folkene der læser dem over kaffebordet.

Ja, Helle har lavet en fejl, - det er der også andre politikere der har men det synes som om at det er et personligt angreb på hende for at slippe for hende som statsminister...

Hvor er retfærdigheden for ethvert menneske? Hvorfor er det lige hun og hendes mand skal kanøfles på så grov en måde? Avisernes indtjening? Avisernes politiske indflydelse? Massemedie hysteri? For, hvorfor ødelægge, såre andre mennesker fordi de begår en fejl.

Så er der naturligvis nogle der vil hævde at en muligvis kommende statsminister skal være pletfri men jeg tror de fleste huske vor nuværende statsminister's 'naturfilm' og fadbamser og nu stiger hans popularitet fordi Helle har fejlet. Hvad blev der lige af menneskeligheden?

Ja, det er valgkampspsykopati men behøver man at ødelægge folk, politikere uanset om man kan lide dem eller stemmer på dem?

Nej, Janteloven er her virkelig for at blive og tilsyneladende for evigt og det er en stor stor skam for os alle. Både dem der lider under den og dem der i den grad benytter sig af den.

Er det ikke muligt at være politisk uenige og dog respektere hinanden? Hvorfra kommer al denne smålighed og sladder? Hvorfor tror vi at visse mennesker er overmoralske, hvorfor forventer vi det?

Nu er det ikke fordi jeg har et specielt forhold tiil Helle men det gør mig ondt at se hvorledes samtlige medier i dén grad rakker hende ned for den 'hovsafejl' hun tilsyneladende lavede ang. antallet af uger og så videre.

Mener 'man' virkelig at en statsminister skal være totalt fejlfri og helt ovenud moralsk? Jamen så ville vi da slet ikke have nogen statsminister.

Det er altid 'afsløringen', at puste små ting op til kæmpe katastrofer og er det indenfor politik er det da helt galt.

Vi husker vel alle de andre 'afsløringer' såsom 1) der er intet fejet under gulvtæppet 2) det er helt sikkert at Irak har masseødelæggelsesvåben 3) Tamilsagen osv.osv. - der er en sand række af politiske 'fejlbedømmelser'/løgne/bedrag men det vigtigste er om det er bevidst eller ej.

Lyver en politiker bevidst så er den virkelig gal men hvis en politiker fejler (og det er menneskeligt) er det en helt anden sag.

Naturligvis ser jeg Helle som både menneske og politiker og det er dét der er vigtigst.

Angående 'politiske fejl' (?) er der jo også 'sagen' angående vor udenrigsminister som jo ikke er helt heldig politisk set men menneskeligt set kan hun sagtens være et helt fint menneske. Hun er jo nordjyde og de kan jo som bekendt være en anelse stædige..men i denne sag er der flere spørgsmål, det kan være embedsmænd der ikke forstår hvor vigtigt en udenrigsministers image er, det kan også være at Lene er usikker på sit job, har et problematisk ægteskab eller sågar er usikker på sig selv i sin ministerpost osv.osv.

Pressen kalder hende 'kavalergangen' (totalt sexistisk og mærkeligt) og skriver i tide og utide om hendes ferier som vitterlig foregår lidt for ofte. Det er en kritisabel situation at have en udenrigsminister der ferierer så ofte og det er en situation der burde tages op men bag den sag om 'Ferie-Lene' findes der altså også et menneske der har idealer og tanker og følelser. Det er ikke op til os at vurdere hendes moral, det er kun hendes egen samvittighed for er hun mest mor eller udenrigsminister? Det var en dårlig disposition at stræbe efter udenrigsministerposten hvis hun på forhånd vidste at der dårligt var tid til udenrigspolitikken. Men ingen af os, og jeg mener ingen, ved hvordan Lene har følt da hun tog på sine ferier, aflyste møder, da hun så de første 'ferie-artikler, osv.osv.

Summa summarum, det er vigtigt at tænke før man dømmer for hvem ved om dommen en dag rammer een selv.

Kommentar til artiklen
Leif Knudsen, 6270 Tønder
30/07/2010 kl. 19:34
Ingen er fejlfri.
Ingen er fejlfri,men andre i folketinget er det: Lille Lars,Ferielene og andre.Det synes de selv.
Anmeld anstødeligt indhold
Christian Schmidt, 6510 Gram
30/07/2010 kl. 20:01
Sv: Ingen er fejlfri.
nej - vi laver alle fejl af og til ,
men hvis vi bevidst lyver i sociale sager, så kan vi blive straffet, når det opdages ...

dette må også gælde for et folketingsmedlem, uanset om man er " rød eller blå" !!!
Anmeld anstødeligt indhold
Leif Knudsen, 6270 Tønder
31/07/2010 kl. 0:48
Sv: Ingen er fejlfri.
Det er jo ikke sikkert hun lyver.Husk lige på at myndighederne heller ikke kan finde ud af reglerne, og har vi andre ikke 'glemt' et eller andet på et tidspunkt ? Ikke for at forsvare hende men vi må godt kikke ud over vores næsetip.
Anmeld anstødeligt indhold
Hans Peter Toft, 6300 Gråsten
31/07/2010 kl. 8:06
Det er jo ikke fordi hun ikke kender reglerne, hun justerer blot sine svar til myndighederne ..
Og det alt efter hvad hun og hendes familie vil opnå: -Ret til med ejerskab på hus min mand er i Danmark 52 gange om året fra fredag til mandag siden 2004. Og når man vil opnå skattefrihed i Danmark min mand er her under 33 gange om året--- Jo jo....
Anmeld anstødeligt indhold
Christian Schmidt, 6510 Gram
31/07/2010 kl. 9:49
Sv: Det er jo ikke fordi hun ikke kender reglerne, hun justerer blot sine svar til myndighederne ..
Leif se lige Hans Peter´s indlæg ....
kan det kaldes "at glemme" når man giver TO FORSKELLIGE oplysninger - alt efter hvad der passer bedst ??
Anmeld anstødeligt indhold
Karina Munk, 6200 Aabenraa
31/07/2010 kl. 9:59
Sv: Det er jo ikke fordi hun ikke kender reglerne, hun justerer blot sine svar til myndighederne ..
Selvom hun angiver at han er her i landet 52 uger om året, er det måske kun 33 ? Er der en øvre og nedre grænse, og er der 2 forskellige regler på ophold, med hensyn til hus/samværd ??? Ingen af os kender vel de korrekte regler - vel ?
Anmeld anstødeligt indhold
Svend Aage Clausen, 6100 Haderslev
31/07/2010 kl. 11:36
Sv: Det er jo ikke fordi hun ikke kender reglerne, hun justerer blot sine svar til myndighederne ..
Omgår hun bevist reglerne, eller??
Det er jo det med politikere, og isærdeles dem på Christiansborg, i modsætning til alle almindelige borgere, at de i deres hverdag er omgivet af alle mulige "eksperter og rådgivere" som de uden videre kan få vejledning af, ovenikøbet gratis, så disse mange undskyldninger som de alle til hobe kommer med, når de, af en eller anden grund, "falder igennem" dur ikke.
Om politikere skal betragtes som "overmennesker"?? Nej det skal de ikke, men det mindste befolkningen kan forlange, er at de selv kender og overholder de love og regler de udstikker for befolkningen.
Hvis en af os begår noget ulovligt, bevist eller ubevist, så er myndighederne ikke særligt længe om, at finde en passende straf, og idømme den, men hvis det er en politiker eller en anden "prominent" person der begår noget "ulovligt" ja så kan der mærkelig nok, gå måneder og år, inden man kommer frem til en konklusion.
Det begynder at være lidt "bananrepuplikagtigt" Lederne kan te sig som de vil, men befolkningen skal "TRYNES" omgående.
Anmeld anstødeligt indhold
Christian Schmidt, 6510 Gram
31/07/2010 kl. 14:04
Sv: Det er jo ikke fordi hun ikke kender reglerne, hun justerer blot sine svar til myndighederne ..
Jo Munk ... men "løgnen" opstår ved, at hun gerne vil have det bedste udsagn sendt til justitsministeriet ... da siger hun 52 gange om året ...

da hun gerne vil have det bedste udsagn til Told og Skat .... siger hun 33 gange om året ....

så om der er øvre eller nedre grænser, har ikke så stor betydning, hun har oplyst to forskellige data - alt efter hvor det passer bedst !!

Deraf opstår begrebet LØGNER !!!!!
Anmeld anstødeligt indhold
Leif Knudsen, 6270 Tønder
31/07/2010 kl. 15:36
Nyhed.
Det er hermed bevist,at Helle lyver og ikke burde være kandidat til statsministerposten.Ok men hvor mange folketingsmedlemmer har ikke løjet på en eller anden måde,som gør dem uværdige til det de er i dag ? De kan tælles,så teoretisk har vi ikke noget folketing.
Anmeld anstødeligt indhold
Poul Suhr Nielsen, 6270 Tønder
31/07/2010 kl. 15:41
Hvem er fejlfri !
Ja, Helle har lavet en fejl,men det er der også andre politikere der har gjort før hende.Det synes som om at det er et personligt angreb på hende for at slippe for hende som statsminister.
Anmeld anstødeligt indhold
Christian Schmidt, 6510 Gram
31/07/2010 kl. 16:25
Nåh ... stakkels Helle ...
når der er andre, der har gjort det før dig ....
så er det sørme da i orden, at du også gør det ..
bliv bare ved - du har jo sagt undskyld
( og det var måske ærligt ment ??)
Anmeld anstødeligt indhold
Freddy Nielsen, 6100 Haderslev
01/08/2010 kl. 11:24
Sv: Nåh ... stakkels Helle ...
Jeg giver dig helt ret Christian. Det er åbenbart nogen der mener at bare man har sagt undskyld så er det helt iorden. Så kan man godt prædike videre med at alle må give lidt mere for at vores velfærd kan bevares. Alle de andre lyver og snyder jo også.
Helle har vist hun ikke er egnet som statsminister og ved næste valg vil hun blive straffet af vælgerne. Hele denne sag er jo slet ikke afsluttet endnu men vil fylde mediebilledet måneder frem. Om det så er personligt er bedøvende ligegyldigt for sådan er det at være toppolitiker idag, bare spørg Lene eller Henriette
Anmeld anstødeligt indhold
Christian Schmidt, 6510 Gram
01/08/2010 kl. 13:51
Sv: Nåh ... stakkels Helle ...
vil du have "snuden" frem i Danmark ... må du regne med at få et hak over tuden, når du dummer dig !!!
Anmeld anstødeligt indhold
Deltag selv i debatten

Du skal være oprettet som bruger og være logget ind, før du kan poste i dette forum.
Er du ikke oprettet som bruger endnu, kan du gøre det på denne side.
Har du allerede en bruger, kan du logge ind her:

E-mail-adresse:

Adgangskode:

|

 
Forsiden lige nu:
 

Login for borgerjournalister på JV.dk


>
> Jeg vil gerne have adgang


 
Esbjerg

Få adgang til arkivet og dagens avis


>
> Jeg vil gerne have adgang
> Priser og hjælp