Helle Thorning's skyld - eller hvad?
I denne så sommerramte agurketid er overskrifterne på aviserne omend endnu større og 'værre' end udenfor ferietiden. Således har de seneste dage bragt danskerne nyheden om Helle's påståede (husk at tvivlen kommer den anklagede til gode) snyd,løgn, og bedrag. Nu er der, formodentlig for aviserne, intet bedre end når politikere laver fejl eller er menneskelige. Det køres op som om 'nu vil vi SLET IKKE have hende som statsminister' og fint nok, aviserne skal jo også sælge!Naturligt nok bliver folk forargede, for Helle stod godt i meningsmålingerne, og tænker at 'det er ligegodt for galt' og i samme åndedrag husker man andre socialdemokratiske uheldigheder og så ruller sagen over de danske kaffeborde en masse.
Men, spørgsmålet er om politikere er overmennesker eller om de ligger under for en helt speciel moral hvor de absolut ikke må, kan eller skal fejle. Generelt vil de fleste nok mene at politikere blot er almindelige mennesker men når så een eller flere 'sager' kommer frem i lyset så bliver man sandelig forarget.
Alle vi mennesker har begået fejl, men vi er naturligvis også bare 'mennesker' og ikke politikere. Mener man (hvem man så end er!) vitterlig at en statsministerkandidat (??) nærmest skal være renere end selveste Gud eller hvad?
Sidder man over det føromtalte kaffebord kan der sandelig komme ting frem. '..jah var der ikke noget med hende dengang da...' og så videre. Alle vil være eksperter, ihvertfald i fordømmelse vedr.Helle's personlige skatteforhold.
Jo, der er moral men er moralen knyttet til Janteloven? For 'hun' eller alle de andre 'syndere' skal jo ikke tro at de er bedre og hahaha så får de straffen.
Der er ingen tvivl om at Helle lige i øjeblikket har et problem. Størrelsen af dette afhænger dels af de udtalelser hun kommer med og dagspressen samt samtalerne rundt om diverse danske kaffeborde.
Nu er Helle jo ikke blot oppositiones statsministerkandidat, hun er mor, hustru, et menneske, - et helt menneske! Og som bekendt er det menneskeligt at fejle men tilsyneladende ikke for hende. Medierne styrer megen af snakken, chikanen og meget ofte mod folk der ikke har begået nogen særlig fejl.
Har Helle så begået en fejl? Ganske givet men spørgsmålet er om fejlen var bevidst eller ej. Lige nu mener næsten alle at hun har 'løget','bedraget' og svigtet. Hun var hurtigt ude med en forklaring, og respekt for det (i modsætning til andre politikere der tager noget længere om at forklare sig).
I denne stærke og værdige oppositionkvinde kan man da overhovedet ikke forestille sig bevidste løgne. Det er jo ganske absurd at hun skulle risikere sin position som Danmarks kommmende statsminister på grund af hendes mands ophold i Danmark.
Personligt er jeg SLET IKKE partipolitisk men denne totale hetz mod hende er udelukkende for at 'dømme hende ude' af det politiske spil. Det er ganske uacceptabelt at køre hetz. En notits ville måske, og kun måske, være ok men de hadeartikler de sidste dage har bragt er uværdige, såvel for aviser som folkene der læser dem over kaffebordet.
Ja, Helle har lavet en fejl, - det er der også andre politikere der har men det synes som om at det er et personligt angreb på hende for at slippe for hende som statsminister...
Hvor er retfærdigheden for ethvert menneske? Hvorfor er det lige hun og hendes mand skal kanøfles på så grov en måde? Avisernes indtjening? Avisernes politiske indflydelse? Massemedie hysteri? For, hvorfor ødelægge, såre andre mennesker fordi de begår en fejl.
Så er der naturligvis nogle der vil hævde at en muligvis kommende statsminister skal være pletfri men jeg tror de fleste huske vor nuværende statsminister's 'naturfilm' og fadbamser og nu stiger hans popularitet fordi Helle har fejlet. Hvad blev der lige af menneskeligheden?
Ja, det er valgkampspsykopati men behøver man at ødelægge folk, politikere uanset om man kan lide dem eller stemmer på dem?
Nej, Janteloven er her virkelig for at blive og tilsyneladende for evigt og det er en stor stor skam for os alle. Både dem der lider under den og dem der i den grad benytter sig af den.
Er det ikke muligt at være politisk uenige og dog respektere hinanden? Hvorfra kommer al denne smålighed og sladder? Hvorfor tror vi at visse mennesker er overmoralske, hvorfor forventer vi det?
Nu er det ikke fordi jeg har et specielt forhold tiil Helle men det gør mig ondt at se hvorledes samtlige medier i dén grad rakker hende ned for den 'hovsafejl' hun tilsyneladende lavede ang. antallet af uger og så videre.
Mener 'man' virkelig at en statsminister skal være totalt fejlfri og helt ovenud moralsk? Jamen så ville vi da slet ikke have nogen statsminister.
Det er altid 'afsløringen', at puste små ting op til kæmpe katastrofer og er det indenfor politik er det da helt galt.
Vi husker vel alle de andre 'afsløringer' såsom 1) der er intet fejet under gulvtæppet 2) det er helt sikkert at Irak har masseødelæggelsesvåben 3) Tamilsagen osv.osv. - der er en sand række af politiske 'fejlbedømmelser'/løgne/bedrag men det vigtigste er om det er bevidst eller ej.
Lyver en politiker bevidst så er den virkelig gal men hvis en politiker fejler (og det er menneskeligt) er det en helt anden sag.
Naturligvis ser jeg Helle som både menneske og politiker og det er dét der er vigtigst.
Angående 'politiske fejl' (?) er der jo også 'sagen' angående vor udenrigsminister som jo ikke er helt heldig politisk set men menneskeligt set kan hun sagtens være et helt fint menneske. Hun er jo nordjyde og de kan jo som bekendt være en anelse stædige..men i denne sag er der flere spørgsmål, det kan være embedsmænd der ikke forstår hvor vigtigt en udenrigsministers image er, det kan også være at Lene er usikker på sit job, har et problematisk ægteskab eller sågar er usikker på sig selv i sin ministerpost osv.osv.
Pressen kalder hende 'kavalergangen' (totalt sexistisk og mærkeligt) og skriver i tide og utide om hendes ferier som vitterlig foregår lidt for ofte. Det er en kritisabel situation at have en udenrigsminister der ferierer så ofte og det er en situation der burde tages op men bag den sag om 'Ferie-Lene' findes der altså også et menneske der har idealer og tanker og følelser. Det er ikke op til os at vurdere hendes moral, det er kun hendes egen samvittighed for er hun mest mor eller udenrigsminister? Det var en dårlig disposition at stræbe efter udenrigsministerposten hvis hun på forhånd vidste at der dårligt var tid til udenrigspolitikken. Men ingen af os, og jeg mener ingen, ved hvordan Lene har følt da hun tog på sine ferier, aflyste møder, da hun så de første 'ferie-artikler, osv.osv.
Summa summarum, det er vigtigt at tænke før man dømmer for hvem ved om dommen en dag rammer een selv.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




