Kirsten-sagen: Retten har afsat fire datoer til drabssag
HADERSLEV: Så er der sat dage på retssagen mod 45-årige John Knudsen. Retten i Sønderborg har reserveret datoerne fra mandag den 20. til torsdag den 23. september. Samt retssal 10 også kaldet nævningesalen, selvom John Knudsen har fravalgt nævninge. Sagen føres som en almindelig domsmandssag.John Knudsen er tiltalt for syv overtrædelser af straffeloven. De fem af dem drejer sig om 52-årige Kirsten Bay Andersen. John Knudsen har tilstået selve drabet den 27. september sidste år, men det er endnu ikke offentligt kendt, hvordan han forholder sig til tiltalerne om langvarig frihedsberøvelse af hende i lidt over et døgn, voldtægt af særligt farlig karakter, usømmelig omgang med lig og tyveri fra hende.
Det samme er tilfælde med tiltalerne for besiddelse af store mængder børneporno og seksuelt misbrug af en niårig pige i Sønderborg.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






