Siden Danfoss Universe åbnede i marts, er 60 personer kommet til skade på køretøjet segway.
Segway hos Danfoss Universe har skadet 60 personer
Skader: Siden Danfoss Universe åbnede i marts, er 60 personer kommet til skade på køretøjet segway.– Den er storleverandør af skader, konstaterer sygeplejerske Annette Morberg på skadestuefunktionen.
Danfoss Universe erkender, at køretøjet giver en del skader.
– Det er heldigvis kun mindre skader. Skrammer, hudafskrabninger, forstuvninger og enkelte brækkede ben, fortæller pressechef Mette Sørensen.
I de 121 dage, Danfoss Universe har haft åben siden sæsonstarten 27. marts, har parken registreret 60 personskader på segway. Det skal ses i forhold til, at maskinerne dagligt kører 500 ture. Antallet af uheld svarer derfor til, at én promille af turene ender med en skade.
Alle tilses
Pressechefen pointerer, at af hensyn til sikkerheden er segway-banen kun åben for børn med en højde over 135 cm.
Alle skader tilses af Danfoss' eget beredskab.
– Beredskabet råder folk til at tage på skadestuen, hvis de skønner det nødvendigt, fortæller hun.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt
Afstemning
Er det en god idé, at byrådet vil nedlægge halvdelen af valgstederne for at spare en halv million kroner?





Login & køb af E-avis



