Landsbyboere rydder pulterkamrene for genbrugsguld
HJARTBRO: En hestevogn, en espressomaskine, en boremaskine eller en B&O radio.Det er blot nogle af de genstande, der kan erhverves lørdag, når beboerforeningen Hjartbro Fugletårn arrangerer loppemarked på Hjartbro Byvej 11 fra klokken 10 til 16.
Idéen bag er, at alle husstande kan få ryddet ud i pulterkamrene og samtidig tjene en skilling. Ud over de mange genbrugsting vil der også være mulighed for at købe forfriskninger. Overskuddet går til Hjartbro Fugletårn.
Tårnet er en transformatorstation og blev overtaget af beboerne i Hjartbro, fordi det blev tilovers, da Sydvest Energi gravede kabler ned.
Prisen var én krone, og samtidig forpligtede beboerne i byen sig til at vedligeholde det. Overskuddet fra loppemarkedet skal derfor gå til maling af tårnet og en forestående fugning.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






