To unge hashhandlere i Vejen blev anholdt
VEJEN: Politiet slog klokken 13 tirsdag til mod en ejendom i Vejen, hvor man havde efterretninger om, at der blev solgt euforiserende stoffer.To mænd på henholdsvis 18 og 21 år – begge fra Vejen og helt ukendte hos politiet – blev anholdt.
Ved en ransagning på stedet fandt politiet 50 gram hash og 50 gram færdig skunk. Der blev også fundet en vægt, og politiet fjernede enkelte hampplanter.
Begge de unge tilstod under en afhøring hos Vejen Lokalpoliti sig skyldige i at have handlet med stofferne.
De accepterede en udenretslig konfiskation af de fundne stoffer. Begge er nu løsladt og venter på et retsligt efterspil, oplyser politiet.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



