Retssagen mod John Knudsen forventes at begynde ved Retten i Sønderborg til september, hvor den kommer til at vare omkring fire dage.
John Knudsen dømmes for drab til september
HADERSLEV: Først et år efter Kirsten Bay Andersen blev myrdet, falder der dom over hendes morder John Knudsen. Hun blev dræbt den 27. september sidste år i John Knudsens båd på Haderslev Fjord.Retssagen mod ham forventes at begynde ved Retten i Sønderborg til september, hvor den kommer til at vare omkring fire dage.
Klik her: Bliv ven med jv.dk på Facebook og få de seneste nyheder når de sker
John Knudsen er tiltalt for i alt syv overtrædelser af straffeloven. Ind til videre har han officielt kun tilstået drabet på Kirsten Bay Andersen. Hvordan han forholder sig til de andre anklager, vil hans forsvarer Stig Jørgensen ikke ud med.
– Er han afklaret omkring anklagere og hvordan han forholder sig til dem?
– Ja, ja fuldstændig, siger Stig Jørgensen.
Det er nu op til ham og statsadvokat Jan Reckendorff at aftale hvilke vidner, der skal afhøres.
John Knudsen er også tiltalt for langvarig frihedsberøvelse, voldtægt af særlig farlig karakter, usømmelig omgang med lig samt tyveri fra Kirsten Bay Andersen. Derudover er han tiltalt for besiddelse af cirka 1900 computerfiler med børneporno og for anden kønslig omgang end samleje med en niårig pige.
Retten har endnu ikke fastlagt hvilke dage sagen skal føres.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






