Faste renter er på vej tilbage
Vendepunkt: Både Realkreditrådet og Danmarks næststørste realkreditinstitut, Realkredit Danmark, venter flere fastforrentede boliglån, allerede fra næste kvartal.Aldrig har så mange danske boligejere haft deres gæld i de risikobetonede flexlån som nu.
Hele 64 procent af boliggælden er i flexlån, men til gengæld venter såvel Realkreditrådet og Danmarks næststørste realkreditinstitut, Realkredit Danmark, at toppen er nået:
– De fastforrentede lån ydes i dag på fire procent, og det får stadig flere til at tage springet over i en fast rente. Det er en udvikling, der viser, at låntagerne følger med og forholder sig til de forskellige låntyper, siger vicedirektør i Realkreditrådet Jan Knøsgaard, og samme tendens spår økonom Sonia Khan i Realkredit Danmark:
– Boligejerne er på tilbudsjagt, og den store andel flexlån viser, at tilliden til den fleksible, korte rente er stor, men nu anbefaler vi fireprocents lån med fast rente, og vi regner med, at andelen af fastforrentede lån vil vokse næste kvartal, siger hun.
Dog er der tale om så markant en overvægt af flexlån, at hun ikke forestiller sig, fastforrentede lån lynhurtigt vil overhale flexlån.
Især er flexlånet billigere på de afdragsfrie boliglån, som udgør 53 procent af boliggælden.
Nye husejere med en realkreditgæld på tre millioner kroner kan fortsat spare knap 5000 kroner hver måned – eller 60.000 kroner årligt, efter skat, ved at satse på flexlån.
Kommentar til artiklen
Nyhedsoverblikket





Login & køb af E-avis




