Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
26º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Jørn Pedersen borgmester kolding
Alle kommunale restaurationsregninger på over 1000 kroner pr. kuvert skal frem i lyset. Der kan være flere, siger borgmester.

Kolding-borgmester vil se regninger efter topchefers dyre restaurantbesøg

Frem i lyset: Efter JydskeVestkystens afsløring af den kommunale direktions dyre besøg på restaurant Noma i København forlanger borgmester Jørn Pedersen (V) nu en redegørelse over samtlige kommunale restaurationsregninger på mere end 1000 kroner pr. kuvert.

Borgmesterens initiativ falder sammen med, at avisen har begæret aktindsigt i de samme regninger.

– Nu tyder et eller andet på, at der kan være flere end Noma-regningen, siger borgmesteren efter først at have afvist at granske i fortidens kvitteringer.

Som omtalt i avisen i går spiste otte mand fra den kommunale direktion i 2008 på Noma, og regningen løb op i 17.510 kroner eller 2188,75 kroner pr. kuvert.

Det er dobbelt så meget som det loft over politikeres og embedsmænds restaurationsbesøg, som Østre Landsret lagde i sagen mod den tidligere borgmester i Farum, som blev dømt for mandatsvig.

Juraprofessor Lars Bo Langsted sagde i søndagsavisen, at »en enkelt gangs fornøjelse« ikke kan siges at være mandatsvig.

Først når det sker gentagne gange, bliver det strafbart, fortalte han.

– Hvis det viser sig, at der er blevet spist for mere end 1000 kroner pr. kuvert i gentagne tilfælde, må vi drøfte, hvad der skal ske. Der kan jo i princippet være begået mandatsvig. Vi skal have enhver tvivl fejet af bordet, siger Jørn Pedersen.

Han understreger, at det er slut med dyre restaurationsbesøg nu.

– I min verden gør man ikke noget med skatteborgernes penge, som man ikke gør med sine egne. Og jeg er helt sikker på, at vores direktion er klar over den linje, der er lagt, siger Jørn Pedersen.

Flere af de direktionsmedlemmer, som deltog i Noma-middagen, er fratrådt, og nuværende kommunaldirektør Rikke Vestergaard, som var økonomidirektør i 2008, har sagt, at hun ikke vidste, at Noma var så dyr.



10



Fakta
>Regningen
De otte direktionsmedlemmer spiste hver en syv retters menu med tilhørende vinmenu med syv glas til hver. Prisen for den del af middagen var pr. kuvert 1700 kroner.

Dertil blev der bestil ost, champagne til 140 kroner pr. glas, ekstra vin til 145 kroner pr. glas og kaffe med sødt.

Ekskursion
Besøget på Noma fandt sted i forbindelse med direktionens ekskursion til København, hvor den især så på byrum og arkitektur. Noma have to Michelinstjerner i 2008 og er siden kåret til verdens bedste restaurant.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: