Sammen satte substantiver, tak!
Overalt i Århus prydes gaderne af skilte, hvorpå der er trykt alskens slogans og reklame. Ikke sjældent springer stavefejl og trykfejl i øjnene. Således er især de sammensatte substantiver et stort problem. Man kunne nævne stavefejl som fx "skulder massage" og "nakke massage" på et skilt for Thaimassage, eller "morgen brød" hos en bager.Jeg formoder, at fænomenet ikke kun eksisterer i Århus. Og det undrer mig meget, at det tilsyneladende er ret få personer, der formår at skrive sammensatte substantiver. Måske det skyldes en tåbelig anglificering ligesom brugen af "du" i stedet for "man". "Når du er gravid, så..." Jamen det kan jeg slet ikke blive, så hold du det bare for dig selv!
Kære læser, hvis du har oplevet manglen på sammensatte substantiver, er du velkommen til at skrive eksemplet som kommentar hertil. God fornøjelse!
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




