Team Rynkeby - 6 dag: Frankrig 211 km

Kan man blive træt af sukker? Min mand vil nok sige, at jeg aldrig kan blive træt af chokolade. Men jeg tror faktisk, jeg har nået mit max. Når man bare æder 7 små Mars-barer i en rækkefølge for at få energi og kraft til at cykle, er det faktisk ikke sjovt mere. Og slet ikke 6 dage i træk. Dagens tour var fastlagt til 210 kilometer. Og frygtet. For vi var blevet varskoet om en tur med mange bakker. Og da det så startede ud med regnvejr, gik mit indre cykel-barometer fra ”fint” til ”ustadigt.”

Vejrudsigten meldte ellers om 25% sandsynlighed for regn. Men statistik er ubrugeligt i den henseende, så vi måtte i vores gennemsigtige kasser i følgevognen og finde regnjakker og overtræk til cykelskoene frem. Dem, der har fulgt med i de andre opdateringer vil vide, at jeg finder det ganske angstprovokerende at cykle på dårlige veje og i regnvejr. Men det gik jo, trods et par utilsigtede afstigninger (småstyrt).

Over middag tittede solen frem og så gik der derudaf i bakkerne. Drengene havde syvmile-cykelskoene på. Jeg er sikker på, at det var tanken om en kold øl på hotellet, der fik dem frem i bussen. På et tidspunkt gik det så stærkt, at flere af os blev pressede og det var en lettelse, da farten endelig blev sat lidt ned. Der var stærk modvind på flere strækninger og lægger man bakkerne til, så var der vist nok til de fleste. Men mærkeligt nok, havde jeg masser af overskud, da jeg sluttede dagen i Frankrig.

Stemningen lettede fuldstædig ved ankomsten til dagens hotel. Den var helt euforisk, for Paris er næsten til at tage og føle på nu. Jeg ved ikke, om jeg havde troet stålsat på, at jeg ville klare det. Jeg er faktisk i tvivl og det er helt sikkert, at det ikke var gået uden holdets opbakning, skud og tilråb, når nøden var størst. Holdet har båret over med mine mærkelige trafikfobier og støttet mig. Og for at være ærlig, overvejede jeg en måned før løbet at melde fra. Ikke på grund af den fysiske udfordring, men fordi jeg ikke ville belaste holdet ned mine små neuroser. Nu er jeg glad for at jeg gjorde det – og jeg kan næsten mærke suset fra den franske hovedstad. Der er 80 kilometer igen – og så skal jeg have en kop øl.