Engelbrecht: Googles forretningsmodel er usympatisk
Forarget: Det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Sønderborg, Benny Engelbrecht, retter nu skytset mod internetgiganten Google.Han mener, at firmaet har en lemfældig omgang med personfølsomme oplysninger og derudover unddrager at betale sit bidrag til den danske statskasse.
Google lader nemlig al annoncehandel gå gennem Irland, hvor skatten er meget lav.
Desuden går det ud over danske medier, som mister annonceindtægter, påpeger Benny Engelbrecht.
- Jeg er dybt forarget over Googles adfærd på det danske marked. Googles omgang med personfølsomme oplysninger er mildest talt lemfældig. Og hele deres forretningsmodel går ud på at score annonceindtægter, som beskattes i lukrative skattely uden for Denmark. Her er det ikke nok at sige undskyld. Det må høre op, siger Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokraterne i en pressemeddelelse.
Han har kaldt justitsminister Lars Barfoed i samråd for at få styr på Googles adgang til personfølsomme oplysninger.
Samtidig vil han afkræve skatteministeren svar på, hvordan regeringen vil sørge for, at Google forpligtes til at betale skat i Danmark.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt
Afstemning
Er det en god idé, at byrådet vil nedlægge halvdelen af valgstederne for at spare en halv million kroner?





Login & køb af E-avis




