Ja! Der skal træffes beslutninger
Det er vi alle enige om - vi er blot uenige om på hvilket grundlag beslutningerne skal tages. Ingen bør sidde i byrådet eller deltage aktivt i politisk arbejde, hvis ikke man forholder sig til fakta.På byrådsmødet 29. juni blev der sagt ”der er ikke plads til nuancer”. Dette med henvisning til at man forholdte sig til det som var ”sort på hvidt”
Politisk arbejde bør ALDRIG være en pligt eller en personlig profilering.
Der har været rigtig mange indlæg i vores lokale medier og det sidste er med garanti ikke trykt. Omdrejningspunktet i debatten er helt simpel og peger på at der er i B&K udvalget blev truffet en beslutning ud fra et mangelfuldt grundlag. Ganske synligt blev dette også på byrådsmødet 29. juni, hvor der fra Konservative blev sagt ”undskyld” og hvor også Socialdemokraterne turde indrømme at beslutningsgrundlaget ikke have været i orden.
I begge berørte institutioner sidder der lige nu bestyrelser og forældre grupper som arbejder intenst med høringssvar. Det er høringssvar som skal repræsentere institutionernes tilgang til denne sag. Jeg kunne derfor også vælge at skrive professionelle høringssvar blot for at understrege det arbejde der er lavet både i Tusindfryd og i Firkløveret.
Et enigt byråd er ønske tænkning fra Venstres side ligesom et ønske om at ikke for mange ser på fra sidelinjen når det bliver alvor.
Et byråd er et åbent forum hvor alle byens borgere kan melde deres ankomst. Personligt håber jeg bestemt IKKE at det store fremmøde 29. juni hæmmede byrådets arbejde. Gjorde det?
Anders Samuelsens dannelse af Ny Alliance skabte en masse mediedebat. En masse kendte mennesker var pludselig at finde under partiets vinger. Var de politisk interesserede eller var det personlig profilering og ønsket om at finde en sympatisk stemmesluger?
Lad os overføre historien til byrådet i Billund Kommune. Kig på din sidemand. Er det personlig profilering eller er det et ønske om at gøre en forskel og træffe de rigtige beslutninger?
Byrådet har et budgetseminar forude…
Billund Kommunes fremtid ligger i hænderne på byrådet.
Et byråd sammensat af Billund Kommunes borgere. Dit og mit kryds!
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




